Integration Nyheder

31 migranter fundet druknet på vej til Europa

Trods lovning om “sikre migrantruter” ankommer hundredevis af migranter fortsat illegalt til Italien. For mange af dem, ender turen i druknedøden.

Endnu en illegal overfart er endt tragisk for bådflygtninge i forsøget på at krydse Middelhavet og nå “det forjættede land” Europa. Denne gang er det den tunesiske kystvagt, der ifølge nyhedsbureauet Reuters kan berette, at man har bjærget 31 liv fra Middelhavet ved kystbyerne Sfax, Kerkennah og Mahdia.

Der er ifølge kystvagten tale om afrikanske migranter på vej over Middelhavet mod Italien.

Netop Italien er et af de mest yndede destinationer for den illegale migration til Europa. Nyhedsbureauet dpa kunne næsten samtidig med den tragiske nyhed fra Tunesien meddele, at der på bare 24 timer er ankommet 800 migranter til den italienske ø Lampedusa fordelt på 21 både.

EU er fuldt bevidst om presset på Italiens sydlige grænser og de mange migranter, der tager den yderst farefulde tur på tværs af Middelhavet, hvorfor man længe har været i dialog om muligheden for at oprette såkaldte sikre asylruter ind i EU for at komme den farelige, illegale migration til livs.

Læs også: Nu vil Italien og EU åbne lovlige migrantruter over Middelhavet

Siden 2015 har EU således støttet en række ngo’er med et forsøg, hvor 500-1000 asylansøgere lovligt blev hentet til Italien og Frankrig i stil med FN’s kvoteflygtningesystem. Dette forsøg håber man at udvide, så det fremover også gælder folk, der søger beskyttelse, som skal have mulighed for at komme både lovligt og sikkert til EU.

Ved et kommende EU-møde i maj skal snakken genoptages om, hvordan EU kan støtte Italien i arbejdet med at etablere disse lovlige veje ind i Europa.

Indtil da fortsætte de mange migranter med livet som indsats at nå Europas kyster. For nogle ender det godt. For andre forliset båden – som da en båd natten til mandag sank tæt på Lampedusas kyst. Flere af de ombordværende savnes og frygtes druknet, mens i alt 34 overlevende blev reddet ombord på en fiskerbåd.

Siden nytår er der ifølge det italienske indenrigsministerium kommet mere end 35.000 migranter til landet. Året før var tallet blot cirka 8600. Især migranter fra Afrika søger mod Lampedusa, der blot ligger 190 kilometer fra den tunesiske kystby Sfax.

Related Posts

Udvisningstruede søskende får opbakning fra endnu en folketingspolitiker

Lasse Grenvald

Indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda

Marco Guldmann

Beskæftigelse kan være med til at forebygge negativ social kontrol

Marco Guldmann

Søskendepar studerer til arkitekt og læge: Nu kan de udsendes til Syrien, fordi de ikke er i arbejde

Lasse Grenvald

Kom til foredrag om det iranske kvindeoprørs poesi

Lasse Grenvald

FOA bifalder ny IGU-aftale, men har et ønske til fremtiden

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline