Selvom man ikke oplever forskelsbehandling på baggrund af sin hudfarve, bliver man ofte mødt med fordomme. Ifølge Sezer kan man gøre op med fordommene ved at invitere sin nabo indenfor.
Sezer er 30 år, har tyrkiske rødder og er født og opvokset i Hundige på grænsen til den københavnske vestegn. Han er gift og har en søn på snart to år. Familien bor til dagligt i et hyggeligt rækkehus i Ishøj.
Sezer er kontoruddannet med speciale i offentlig administration og arbejder til dagligt for Køge Kommune, mens han sideløbende er i gang med en toårig videreuddannelse.
Mellem to kulturer
Da Sezer som dreng startede på Hundige Lilleskole, var han den eneste brune på hele skolen. Det stod i skarp kontrast til han tidlige barndom og hidtidige hverdag i bydelen Askerød, hvor der bor mange mennesker med anden etnisk baggrund. Som Sezer oplever det, har det givet ham en stor fordel i sit videre liv, da han haft indblik i både livet som brun og hvid dansker:
Jeg tror, det har givet mig en stor fordel i livet, fordi jeg tidligt fik en forståelse af, at der var forskelle på flere områder mellem etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund. Måden, vi kommunikerede på i Askerød og på Hundige Lilleskole, var f.eks. meget forskellig for hinanden. Jeg tror, det har været til min fordel, at jeg har en klar forståelse for, at der er forskellige måder at gebærde sig på i forhold til kultur og kommunikation, fortæller Sezer Gün.
Den brede forståelse og de tidlige indblik i de to forskellige kulturer i Askerød og på lilleskolen, har været med til, at Sezer heller aldrig rigtig har følt og oplevet forskelsbehandling:
Jeg har selvfølgelig altid haft en stor omgangskreds blandt andre med anden etnisk baggrund, givet min egen baggrund og hvor jeg er vokset op, men jeg har også en etnisk dansk omgangskreds. Det kommer også til udtryk i måden, jeg lever mit liv på, at der er en del af mig i hver kultur. Jeg drikker f.eks. alkohol, men spiser ikke svinekød.
Har altid måtte arbejde hårdere for tingene
Selvom Sezer aldrig har oplevet forskelsbehandling, er det ikke ensbetydende med, at han ikke altid har været bevidst om, at han skal stræbe efter at vise åbenhed, være positiv og proaktiv i forhold til at bidrage til, at folk omkring ham – etnisk danske – ser ham som et ordenligt menneske:
Jeg er bevidst om, at jeg må stræbe efter at vise noget positivt omkring mig selv, min familie og vores kultur.
Vi bor et dejligt sted, hvor jeg igen ikke har oplevet nogen tænke dårligt om mig og min familie, men vi gør også meget ud af at vise, at vi er gode naboer. Dvs. at hvis vi flytter til et nyt sted, så føler jeg et ansvar for at nedbryde nogle af de fordomme, folk måske kan have, ved, at vi viser os ordenligt frem og hilser pænt på alle naboer og inviterer dem ind i vores hjem. Min erfaring med etniske danskere er, at hvis man er åben og selv tager kontakt, så bliver der også skabt en positiv relation.
For Sezer er det vigtigt at få skabt en hurtig og ordentlig relation, for selvom han ikke oplever forskelsbehandling, så oplever han stadig fordomme. Netop derfor er det så vigtigt for Sezer og hans familie at være med til at nedbryde fordommene, simpelthen ved at åbne sig op og fortælle om, hvem de er, og hvad det er for en kultur, de kommer fra ud fra devisen om, at indblik og inklusion skaber forståelse.