Flere af Folketingets partier undsiger nu Mikkel Bjørns forskelsbehandling i tildelingen af statsborgerskaber. Et konventionsbrud, advarer Institut for Menneskerettigheder.
Den nyvalgte formand for Indfødsretsudvalget, Nye Borgerliges folketingsmedlem Mikkel Bjørn, har været her der og allevegne i medierne siden i går i kølvandet på hans udtalelser om, at han vil skele til ansøgeres nationalitet, når der skal udstedes danske statsborgerskaber.
Hurtigt var næstformanden for samme udvalg, Alternativets Helene Liliendahl Brydensholt, ude og tage stærkt afstand fra udtalelserne, og siden er flere andre partier istemt koret.
En af dem er Moderaternes indfødsretsordfører Mohammed Rona, der ligeledes sidder i Indfødsretsudvalget. Han forsikrer om, at formandens tilgang til forskelsbehandling af ansøgere ikke vil komme til at få nogen indflydelse på udvalgets endelige afgørelser.
De udtalelser, der kommer fra ham, er lidt farlige. Han er jo kendt under valgkampen for at komme med lidt rabiate udtalelser om folk fra de muslimske lande, så det bliver jo ret spændende i udvalget. Men vi står fast på, at det ikke er noget, han reelt kommer til at få nogen indflydelse på, udtaler Mohammed Rona ifølge Jyllands-Posten.
Læs også: Nye Borgerlige-politiker bliver ny formand for Indfødsretsudvalget
Heller ikke Venstres indfødsretsordfører Mads Fuglede er nervøs for, at Mikkels Bjørns menneskesyn kommer til at få indflydelse i indfødsretsudvalget.
Vi kigger ikke på, hvilket land man kommer fra. Vi ser på nogle objektive kriterier, som vi bruger i de her sager. Vi skeler ikke til landet, men ser på, om det er nogle sager, som vi plejer at give dispensation i.
Han er desuden uenig med Mikkel Bjørn omkring, at man ikke har mange flere informationer end nationalitet at forholde sig til, når ansøgninger skal vurderes i udvalget.
Brud på konvention og grundlov
Mandag aften gæstede Mikkel Bjørn TV2-programmet Go’ Aften Live, hvor han blev spurgt ind til sine udtalelser. Som modvægt i studiet var leder af etnicitetsteamet i Institut for Menneskerettigheder, Rasmus Brygger. Han gjorde det tydeligt, at hvis man gør forskel på ansøgere på baggrund af nationalitet, vil det være diskrimination og i strid med menneskerettighederne.
Han advarer videre om, at en sådan praksis, som Mikkel Bjørn lægger op til, sandsynligvis vil være i strid med Grundloven.
Ifølge Grundlovens paragraf 70 må man ikke berøves adgang til ’borgerlige rettigheder’ på grund af sin religion. Denne bestemmelse har ikke været brugt særligt tit, så det er ikke helt sikkert, hvordan denne bestemmelse skal forstås. Men det er helt sikkert, at diskrimination på grund af religion, når borgere ansøger om statsborgerskab, er ulovligt i henhold til menneskeretten, udtaler Rasmus Brygger ifølge Politiken.
Den kritik giver Mikkel Bjørn dog ikke meget for og kalder den vurdering for både “notorisk nonsens” og “helt på Månen”.
Vores indfødsretssystem i Danmark er indrettet på den forudsætning, at statsborgerskab gives på baggrund af Folketingets subjektive vurderinger af de personer, der søger. Og der må man drage alle vidensparametre til grund for den vurdering, påpeger Mikkel Bjørn og understreger, at han gerne inddrager mere information om ansøgeren så nationaliteten kommer til at spille en mindre rolle.
Den er erfaring, vi har med det land, som folk søger fra, kan jo være ét af mange parametre, som spiller en rolle, når vi desværre ikke har et system, hvor vi kan lægge andre parametre til grund, afslutter han.
Mikkel Bjørn blev valgt som formand for Indfødsretsudvalget i sidste uge. Her sidder han sammen med næstformand Helene Liliendahl Brydensholt samt i alt 15 andre folketingsmedlemmer fordelt på alle Folketingets partier.