Selvom sygeplejerskerne har vist stor utilfredshed med rammer og vilkår for deres arbejde, så ved Andreas Nielsen, at han er i gang med den rigtige uddannelse. Han vil nemlig gøre en forskel og hjælpe mennesker.
Sygeplejerskernes utilfredshed med løn og arbejdsvilkår har fyldt meget i samfundsbilledet, siden man tog hul på nye overenskomstforhandlinger, og siden Dansk Sygeplejeråd i slutningen af april begyndte at barsle med strejke og blokade. Vi har taget en snak med Andreas Nielsen, der er sygeplejerskestuderende på 5. semester, omkring de tanker og udfordringer, man har som studerende med udsigt til at skulle ud i et erhverv, hvor de ansatte tydeligvis er utilfredse med løn og arbejdsvilkår.
Sundhedsvæsnet har været presset i mange år
Andreas Nielsen er, udover at være sygeplejerskestuderende på 5. semester, også medlem af de studerendes forretningsudvalg. Han mener, at hele situationen er en reaktion på, at arbejdsvilkårene for sygeplejerskerne længe har været kritisable:
Sundhedsvæsnet har været presset i mange år, men særligt under pandemien har man skullet være mere fleksibel end før. Det sker på baggrund af, at man i mange år har været meget fleksible i forvejen og under et enormt stort arbejdspres. Sygeplejerskerne kan simpelthen ikke strække sig mere. Grænsen er nået.
Ifølge Andreas Nielsen drejer det sig i høj grad om, at man er nødt til at blive tilsvarende kompenseret for en stor del af det privatliv, man giver afkald på, når man konstant er under et enormt pres og har skæve arbejdstider.
Mange studerende falder fra
Den store opmærksomhed på sygeplejerskernes arbejds- og lønforhold kan mærkes rundt omkring på sygeplejerskeuddannelserne:
På min årgang er mere end hver fjedre studerende faldet fra uddannelsen inden for de første to år. Jeg holdt et oplæg for en ny klasse her den anden dag. Der var der allerede fem studerende ud af fyrre, som havde droppet uddannelsen som sygeplejerske, før den overhovedet var startet. Fordi de føler sig usikre på det arbejdsliv, de kommer ud til efter uddannelsen. Hele sundhedsvæsnet sukker efter dygtige sygeplejersker. Alle sygeplejersker drømmer om at levere et godt stykke arbejde med overskud til den enkelte patient, men det kommer ikke til at ske, når vi ikke får nok gennem uddannelsen. Et eksempel på, at vi mangler sygeplejersker, kan man finde i Region Hovedstaden. Hvert andet stillingsopslag sidste år havde slet ingen ansøgere. Det er meget skræmmende og gør jo, at kollegaerne skal løbe endnu hurtigere, fortæller sygeplejerskestuderende Andreas Nielsen.
I år var der 4.703 ansøgere til uddannelsen, som blev tilbudt optagelse som sygeplejerskestuderende på en af landets professionshøjskoler. Det kan umiddelbart lyde af mange, og uddannelsen er da også en af de uddannelser med absolut flest ansøgere, men i forhold til sidste år er der tale om et fald på ikke mindre end 8%. Vi skal helt tilbage til 2013 for at finde færre ansøgere til uddannelsen.
Man skal virkelige ville det
Selv har Andreas Nielsen gennem sit hidtidige studieforløb aldrig tvivlet på, at han skulle fortsætte sin uddannelse:
Jeg skal være sygeplejerske, fordi jeg gerne vil gøre en forskel og hjælpe de mennesker, der har brug for det. Det har jeg ikke fortrudt her på mit 5. semester. På trods af udsigten til lav løn og dårlige arbejdsvilkår. Jeg tror fortsat på, at jeg med mit arbejde kan være med til at gøre en forskel, og det vægter jeg rigtig højt.
Andreas kan dog sagtens forstå de medstuderende, der er i tvivl om de er på rette vej og som har bekymringer ved udsigterne til det arbejdsliv de står overfor:
Man skal virkelig ville det. Det er et krævende arbejde, hvor man står med et stort ansvar, der reelt set kan betyde liv eller død for patienterne. Vi kommer alle ud på forskellige afdelinger i løbet af studietiden og her er et stort problem, at der simpelthen ikke er ressourcer til at oplære os og give os den relevante vejledning, der er helt essentielt for vores arbejde. Det er et stort problem og endnu en grund til, at de studerende falder fra. De føler ikke de bliver klædt godt nok på i forhold til det arbejde de skal ud og udføre og det store ansvar der følger med.
Det er ikke nok, men selvfølgelig en klar fordel, hvis man er dygtig til at arbejde med og tage sig af syge mennesker, men det er ligeså vigtigt, at man som sygeplejerske kan rumme mange kompetencer. Uddannelsen af nye sygeplejersker er vigtig, fordi den skaber kompetente og dygtige hænder til sundhedsvæsnet. Som Andreas Nielsen formulerer det:
Vi har ikke brug for flere varme hænder, men flere kompetente sygeplejersker. Vi kan ikke bruge flere hænder til noget, hvis de ikke er kompetente. Det handler om at være og ville være dygtig rent fagligt. Det er det, vi har brug for, lyder det afslutningsvis fra Andreas Nielsen.