Klummer Nyheder

Boganmeldelse: En personlig beskrivelse af et overset kapitel i den danske flygtningehistorie

Flotel Europa er vidnesbyrd om et vigtigt stykke danmarkshistorie, der måske aldrig har været mere relevant end nu. Desværre mudres fortællingen af en divergerende kronologi og et lidt uforløst persongalleri.

Fra mit barndomshjem i Allerød i Nordsjælland husker jeg svagt en gruppe huse, muligvis en spejder- eller feriekoloni, på vejen til min børnehave og skole, der blev midlertidigt hjem for bosniske flygtninge. Jeg husker de venlige vink og smil, når jeg bevægede mig igennem lejren med min lille skoletaske på ryggen. Jeg husker flere, der spillede bold, og jeg husker mine forældre forklare mig, at de var flygtet fra krig og manglede et sted at bo. Jeg var ikke utryg – de var der bare, og pludselig en dag var de der ikke mere. Hvad der blev af dem, ved jeg ikke.

Noget jeg imidlertid ikke kan huske, og som jeg indtil for nylig slet ikke havde kendskab til, var, at der i Københavns havn, lige ved Krøyers Plads, lå et flydende hotel, der i flere år husede bosniske flygtninge, der ventede på at få asyl i Danmark – det såkaldte Flotel Europa.

Her tilbragte bosniske Vladimir Tomić to år blandt tusind andre flygtninge, stuvet sammen i små kahytter med deletoilet, yderst begrænsede lommepenge til mad og personlig hygiejne og med en uvis fremtid foran sig.

I 2015 udkom han med dokumentarfilmen Flotel Europa, og i år er han så aktuel med bogen af samme navn som et vidnesbyrd om et ofte overset og yderst kuriøst kapitel i den danske flygtningehistorie.

Den seneste måned har debatten om statsfinansieret mødomsoperationer været på sit højeste hos vores svenske naboer, efter af Sveriges Televison har offentliggjort en række skjulte optagelser af opkald til forskellige læger og sygehuse, hvor en kvindelig reporter forhører sig om muligheden for at få sin mødom tilbage – hvad det koster, og hvordan det kan gøres.

Befriende ærligt fortalt

Året er 1992, det er december måned, og 12-årige Vladimir flytter ind på det flydende hotel i Københavns inderhavn sammen med sin mor og storebror. Han ved ikke hvor længe, de skal bo der, og om han nogensinde får sin far og sine bedsteforældre, der er blevet tilbage i Sarajevo, at se igen.

Gennem knap 300 sider kommer vi helt tæt på livet på den flydende flygtningelejr midt i vores hovedstad – et kapitel af Danmarkshistorien, som ikke levnes meget opmærksomhed i dag. Vi kommer helt tæt på livet i uvished, den forsigtige integration i det danske samfund, mødet med fordomme overfor ”sådan nogen som os”, og den befriende ærlighed i, at fordommene nogle gange er berettigede.

For det er langt fra alle de bosniske flygtninge, som er uskyldsrene mønsterborgere, der kun vil det bedste for det land, de er havnet i. Både vanekriminelle, tricktyve og racistiser på lige fod med hårdt kæmpende, sympatiske familier, der forsøger at få hverdagen til at hænge sammen, maler et yderst divergerende bagtæppe af karakterer i livet omkring den 12-årige Vladimir, der hurtigt skal være en ung mand snarere end en stor dreng.

Historien er underbelyst og vigtig – især i en tid med de største flygtningestrømme siden dengang i starten af halvfemserne. Det er vigtigt at læse om oplevelserne som nyankommet til Danmark på flugt fra krig og forfølgelse. Det er vigtigt at kigge de nye samfundsborgere i øjnene og forsøge at forstå, hvad de kommer fra, for at vi kan hjælpe dem med at tage næste skridt i deres liv. Det er en vigtig bog.

Et let rodet udtryk

Derfor kan det ærgre, at den til tider er noget rodet fortalt og alt for ofte blot kradser i en overflade, der ikke dykkes længere ned i.

Tager vi det kronologiske først, så er historien om livet på Flotel Europa fortalt gennem en masse krumspring, og det kan være svært som læser at holde tungen lige i munden. Er der tale om flashbacks, er vi i årene på båden eller er vi i nutiden, hvor forfatteren reflekterer over de historiske begivenheder? Det kan synes tydeligt, at bogens forfatter tidligere, og måske mestendels, har sine kunstneriske færdigheder indenfor filmkunsten, idet den fortalte historie umiddelbart ville arte sig bedre til det store lærred, hvor de visuelle aspekter kan holde modtageren i hånden i forhold historiens kronologi og fremdrift.

Den visualitet har man bare ikke gennem en masse trykte, sorte tegn på en hvid baggrund, hvorfor det kræves af fortælleren i højere grad at tage læseren i hånden og måske tilføje et par linjer så man ikke drukner i de mange indtryk og små historier i historien, som ellers er med til at tegne et dejligt mudret billede af en yderst kompleks hverdag.

Det samme gør sig gældende i flere af personbeskrivelserne i bogen. For hvor persongalleriet som tidligere nævnt er varieret og forfriskende ærligt, så er opbygningen af personerne under overfladen i bedste fald mangelfuld. De samme lidt for nøgterne beskrivelser går igen, uden at vi rigtig får en føling af, hvem der gemmer sig inde bag det træningsdragtklædte ydre. Det er ikke noget, der gør stor skade på bogen som helhed, men det ville helt sikkert have givet et ekstra lag eller to at få skabt dybere sympati- og antipatilag blandt personerne i bogen.

Point for forsøget

Når det er sagt, så er Flotel Europa en bog, man helt klart bør give en chance. Den kan være med til at give os et bedre indtryk af flygtninge, hvad de flygter fra, og hvorfor de flygter. Aktualiteten skriger til himlen og det er for nemt at pege på små sproglige fejl eller redaktionelle tiltag (eller manglen på samme), man som læser nemt kan være uenig i.

Vladimir Tomić fortæller en vigtig del af vores fælles historie, Danmarks historie med at modtage flygtninge, og hvordan vi behandler dem, der kommer hertil i nød. Det er udtryksmæssigt lidt rodet og skinner af og til igennem, at her ikke er tale om en erfaren forfatter. Alle er dog startet et sted, og det skal ikke tage noget fra forsøget og slutresultatet, der kommer godt rundt om alle dele af det kæmpe maskineri, der går i gang, når flygtningegrupper banker på ved de danske grænser.

Vi har brug for flere værker som Flotel Europa, så vi kan danne et retvisende billede af en tid, der med mellemrum kommer igen og kaster grus i vi danskeres behagelige og automatiserede hverdag, langt fra krig, nød og lidelse.

Flotel Europa er skrevet af Vladimir Tomić og udgivet på forlaget Gyldendal.

Related Posts

Muslimsk gravplads åbner i Fredericia

Lasse Grenvald

Danmark sender 20 millioner kroner til Syrien

Marco Guldmann

Fra NB til DF: Man har ført en forfejlet udlændingepolitik

Lasse Grenvald

Dansk sag skal for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg

Marco Guldmann

Film om iransk seriemorder helt suveræn ved Robert-uddelingen

Lasse Grenvald

Tysk mindretal i Sønderjylland vil have Ombudsmanden til at undersøge forhold om ophold i Danmark

Marco Guldmann

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline