Klummen er skrevet af Dino Copelj og er et udtryk for skribentens holdninger
I denne klumme stiller forfatter Dino Copelj spørgsmålstegn ved om vi bør undre os, når nogle flygtninge er velkomne mens andre ikke er.
Bør vi overhovedet undre os over, at staten vil gøre alt for at redde nogle mennesker fra krig, tortur og overgreb i Ukraine og samtidig sende andre tilbage til krig, tortur og overgreb i Syrien?
Til forhold, hvor vi ved, at hjemvendte syrere, kort efter hjemkomsten samt ved grænseovergange, skal melde sig til en samtale hos efterretningstjenesten.
De syriske sikkerhedsstyrker kalder det for ”velkomstfest”.
Til “festen” bliver de hjemvendte syrere voldtaget, tortureret og udsat for andre typer overgreb. Ligesom Yasmin og hendes dreng.
Den hjemvendte syriske kvinde Yasmin og hendes 13-årige søn blev begge voldtaget til “festen.” Yasmin er en af de 66 syrere, hvis historie Amnesty International genfortæller i rapport, You’re going to your Death.
(Læs mere under linket)
Bør vi undre os? Nej!
Hvorfor? Fordi det enkelte menneske fra Syrien er for længst blevet dehumaniseret som det enkelte individ med egen fornuft og samvittighed, som vedkommende ellers er, og er blevet gjort til en del af ensartet “stormellemøstlig” masse, der opfattes som problematisk, alene på baggrund af biologiske og kulturelle karakteristika.
Det enkelte menneske fra Mellemøsten er blevet en del af det storpolitiske spil, der betragter “dem fra Mellemøsten” som noget, der giver anledning til problemer i Danmark.
Danmarks udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, sagde, “Det er nemlig særligt indvandring fra lande i og omkring Mellemøsten, der giver anledning til problemer i Danmark – og ikke når der eksempelvis kommer en thailandsk kvinde til Danmark eller indvandring fra Latinamerika.”
Det enkelte menneske fra Mellemøsten betragtes også som en muslim i en negativ kontekst i en fortælling, hvor en stor del af islam repræsenteres af islamister; en fortælling, der tager udgangspunkt i, at en af grundene til, at integration halter, bør findes hos “nogen”, der bevidst og systematisk modarbejder integrationen ved at fremme nogle bestemte værdier blandt muslimer her i Danmark.
Eller som Mattias Tesfaye udtrykte, “En stor del af islam i dag repræsenteres af islamister” samt at “En af grundene til, at integrationen halter, er, at nogen bevidst og systematisk modarbejder den ved at fremme nogle bestemte værdier blandt muslimer her i Danmark.”
Det enkelte menneske fra Mellemøsten betragtes som en del af de kulturelle andre, som er uforenelige med de værdier, som staten har konstrueret og valgt at kalde for “vores” eller “danske”.
Mattias Tesfaye proklamerede også at han gennem værdikamp og nye love vil kræve, at “islam skal tilpasse sig Danmark”.
Læg mærke til, at alle disse udsagn kommer fra vores allesammens udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, der ikke lægger skjul på, at han også gerne vil være udvandringsminister, der mener, at tiden nu er inde til, at vi i samme grad fokuserer på dem, der skal følges mod udgangen.
Jeg er også udvandringsminister (jyllands-posten.dk)
Bør vi overhovedet undre os over al den politiske modvilje mod mennesker fra Mellemøsten, når vi kender til alle disse politiske holdninger, der konstant forsøges at blive gjort mainstream?
Det enkelte menneske fra Mellemøsten er i dagens Danmark simpelthen “skyldigt i” at komme fra Mellemøsten og/eller for at være muslim.
Og det rammer de enkelte fredelige, velfungerende, lovlydige individer, som er født frie og lige i værdighed og rettigheder.
De enkelte individer, der er udstyret med egen fornuft og samvittighed.
De enkelte individer, der skal behandles som ligeværdige … selvom de eller deres forældre er født i Mellemøsten; selvom de hedder Mariam, Aya eller Sahar.
Et menneske er et menneske. En flygtning er en flygtning.