Den måske kommende lov om forbud mod afbrænding af koraner møder nok engang skarp kritik – denne gang fra én, der om nogen ved, hvordan det er at være genstand for islamisters vrede.
Chefredaktøren for det franske satiremagasin Charlie Hebdo, Gérard Biard, kom i går tirsdag med en klar opfordring til det Danmark: Drop forbuddet mod koranafbrændinger, det vil kun være med til at “legitimere blasfemibegrebet” og “åbne døren for alle former for censur”.
Opsangen fra franskmanden kommer efter, at lovforslaget, der skal kunne give op til to års fængsel, hvis man udfører “utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund” blev forelagt Folketinget i fredags.
Ifølge chefredaktøren vil det være en stor fejl at indføre lovforslaget. Det skriver han i et debatanlæg trykt i såvel Politiken som Altinget.
Den danske regering udviser stor fejhed ved at foregive, at den ikke forstår betydningen af disse handlinger (at udvise utilbørlig behandling af religiøse genstande, red.), skriver Gérard Biard blandt andet.
Læs også: Regeringen vil give op til to års fængsel for koranafbrænding
Han mener, at, hvis loven vedtages, vil gøre den danske regering “medskyldig i disse tyranniske, morderiske regimer, hvis magt udelukkende hviler på total underkastelse under koranen”.
Når folk brænder Koranen, kan det være af dårlige grunde, men det kan også være af gode grunde: For at protestere mod totalitære regimer i lande som Iran og Afghanistan, hvor denne religiøse bog bruges til at terrorisere hele befolkninger og til at slå al modstand ned, tilføjer redaktøren.
Gérard Biards egen arbejdsplads har tidligere mærket ekstremistiske islamisters vrede helt tæt på, da satireavisen i 2015 blev udsat for et terrorangreb, hvor i alt 12 mennesker mistede livet i og omkring Charlie Hebdos hovedkvarter i Paris.