Nyheder

Dan Jørgensen: Menneskerettighederne er under angreb

Minister for udviklingssamarbejde og Global Klimapolitik, Dan Jørgensen (S), vil have fokus på, at fundamentale rettigheder overtrædes flere steder i verden, og demokratiske værdier globalt set er under pres.

Fundamentale menneskerettigheder og demokratiske værdier, er blandt de emner, som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) er i Genève for at diskutere. Her deltager han i åbningen af FN’s Menneskerettighedsråd og holder en tale til forsamlingen på vegne af Danmark.

Vi ser desværre alt for mange steder, at menneskerettighederne er under angreb. Jeg har selv set konsekvenserne af det, da jeg besøgte Ukraine, hvor Ruslands brutale krig skaber enorme ødelæggelser. Vi ser det i Afghanistan, hvor Taliban undertrykker især kvinder og pigers rettigheder. Og vi ser det i Iran, hvor demonstranter er blevet mødt med vold og dødsstraf. Det har selvfølgelig store konsekvenser for de enkelte mennesker, hvis menneskerettigheder krænkes, men det har også betydning for alle os andre – og for den internationale retsorden, siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.

FN’s Menneskerettighedsråds opgave er at tage håndgribelige værktøjer i brug, når verden er vidne til alvorlige brud på menneskerettighederne. F.eks. har Rådet kort efter Ruslands invasion af Ukraine etableret en kommission, der netop nu undersøger mulige brud på menneskerettighederne begået i Ukraine.

Danmark både kan og vil fortsætte vores arbejde for at styrke menneskerettighederne på globalt plan. Det gør vi blandt andet her i FN’s Menneskerettighedsråd, der heldigvis har vist sig handlekraftigt og i stand til at stå vagt om menneskerettighederne på trods af det hårde pres. Vores alliancer er stærke, og Danmark vil fortsat arbejde hårdt for, at Rådet kan levere på sit mandat og adressere krænkelser i både Ukraine og andre lande, siger Dan Jørgensen.

Ud over deltagelsen i FN’s Menneskerettighedsråd, mødes ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik også med FN’s højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk, FN’s højkommissær for Flygtninge Fillipo Grandi og en række repræsentanter fra andre lande og internationale organisationer.

Related Posts

Beslutningsforslag: Forbyd stormoskéer i Danmark

Lasse Grenvald

Endnu en grotesk sag: Ramesh udvist, fordi han tjener for meget

Lasse Grenvald

Lagde du mærke til det? I går var det særlig mærkedag for første gang nogensinde

Lasse Grenvald

Ny rapport om situationen i Iran: Børn ned til 12 år bliver udsat for tæsk, voldtægt og elektrisk stød

Marco Guldmann

“Jeg ved ikke, om de kommer til at gå på motorvejene. Men de kommer”

Lasse Grenvald

EU-kommissær med klar afvisning af Rwanda-model

Marco Guldmann

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline