Ifølge FN’s flygtningeorganisation UNHCR stiller Danmark for snævre krav til de kvoteflygtninge man vil godtage.
Tilbage i 2019 besluttede den daværende socialdemokratiske regering, at man igen skulle tage imod kvoteflygtninge. Det havde man ellers ikke gjort siden 2016, hvor den tidligere venstre regering, med Inger Støjberg som udlændinge- og integrationsminister, valgte at lukke ned for modtagelsen af kvoteflygtninge.
Det har betydet, at Danmark de seneste par år har forpligtet sig til at tage imod 200 kvoteflygtninge om året.
Nye tal fra Udlændingestyrelsen, som Politiken har fået adgang til, viser dog at Danmark, gennem de seneste tre år, har taget imod langt færre kvoteflygtninge end de 200 om året, som man har sagt ja til at tage imod.
Ifølge UNHCR, har Danmark opsat så strenge kriterier, for modtagelsen af kvoteflygtninge, at organisationen har svært ved at finde nok flygtninge, som opfylder de strenge danske krav til kvoteflygtninge.
Elisabeth Arnsdorf Haslund, der er regionale talsperson for UNHCR i norden og det baltiske lande, fortæller ellers til Politiken, at der er massere af flygtninge rundt omkring i verden, der har brug for kvotepladser:
Med så mange flygtninge rundt om i verden, der har desperat brug for en kvoteplads, appellerer UNHCR til Danmark om at genbosætte kvoteflygtninge fra flere lande og udvide sine udvælgelseskriterier.
I 2020 tog Danmark imod 200 kvoteflygtninge, mens der blot ankom 159 kvoteflygtninge i 2021 og på 2022-kvoten er der slet ikke kommet nogen.
Det har længe været kendt, at Socialdemokratiet arbejder på en aftale med Rwanda om, at de skal modtage flygtninge, der søger asyl i Danmark. Regeringen har gennem de seneste tre år også meldt ud, at man kun vil modtage kvoteflygtninge fra Rwanda.