
Del din historie
Vinkel360° er en nyere netavis der ønsker at fremme integrationen, demokratiet og fællesskabet i Danmark.
Frem for at fortælle de negative historier, der alt for oftest ses i medierne, og som individer med anden etnisk baggrund end dansk ikke kan genkende sig selv i, ønsker vi at vise hele billedet, det hele menneske og individerne bag historierne.
Vi ønsker at fortælle de historier, der giver håb, de, som indvandrere og efterkommere kan spejle sig i og blive bekræftet af. Om alle de gange, minoriteter og folk lykkes på tværs af kulturer.
Vi adskiller os fra andre nyhedsmedier ved at både indhold og målgruppe primært består af og henvender sig til etniske minoriteter. For at vi kan lykkes med netop dén fortælling, ønsker vi henvendelser fra jer derude, der sidder med en historie I ikke kan få fortalt andetsteds.
Det kan være om udfordringer, succeser eller andet, der har relevans indenfor integration og tværkulturelle temaer. Tag fat i os herunder, så vender redaktionen tilbage hurtigst muligt.