26 grønlændere har sagsøgt den danske stat for over tre millioner kroner for brud på de internationale menneskerettigheder.
En en anklage om brud på menneskerettighederne har ramt den danske stat. Denne gang kommer anklagen endda fra egne rækker, da det drejer sig om i alt 26 grønlændere, der hver har sagsøgt staten for 125.000 kroner for brud på de internationale menneskerettigheder.
Søgsmålet handler om retten til juridisk faderskab og går på, at de 26 sagsøgere har fået deres ret til familieliv krænket.
En ret, der først blev implementeret i Grønland flere år efter, den ellers var blevet vedtaget i Danmark, hvilket betød, at grønlandske børn født udenfor ægteskab ikke have mulighede for at kende deres fædre. Det skriver DR.
Advokatfuldmægtig hos Ehmer Pramming Albert Gunnarsen er en af dem, der fører sagen for grønlænderne, og han ser det som et klart brud på menneskerettighederne.
Vores klienter er blevet diskrimineret på grund af, at de er født i Grønland. Danske børn havde ret til at få fastslået et juridisk faderskab. Det havde grønlandske børn ikke. Derfor er de blevet diskrimineret, fordi de er grønlændere og diskrimineret på baggrund af deres ret til familieliv, udtaler Albert Gunnarsen til DR.
Først i 1974 blev retten til at få fastslået sit faderskab fuldt indfaset i Grønland. På det tidspunkt havde retten være i effekt i Danmark i mere end tredive år. Det betød, at grønlandske mænd ingen faderskabsforpligtelse havde indtil da, hvis de havde fået børn uden for ægteskab. Børnene var således sikke berettiget til at arve eller tage faderens efternavn, hvorfor de går under betegnelsen ‘juridisk faderløse”.
Læs også: FN-rapportør: “Danmark udøver strukturel racisme”
26 af disse har derfor nu sagsøgt den danske stat for et samlet beløb på 3.375.000 kroner, uddyber Albert Gunnarsen.
Vi mener, at staten har gjort et indgreb i deres ret til familieliv, fordi de ikke har haft mulighed for at finde ud af, hvem deres far var. Samtidig har de ikke haft den mulighed, fordi de er født i Grønland. På den baggrund mener vi også, at de er blevet diskrimineret, udtaler advokaten.
Han beklager sig desuden over den langsomme behandlingstid, idet de juridisk faderløse allerede tilbage i juni sidste år gjorde krav på erstatning. Det rammer hans klienter mentalt, forklarer han.
Det er ikke kun den lange sagsbehandlingstid, men det er også uvisheden, som er stressende for vores klienter, afslutter han.
DR har forsøgt at få en kommentar fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun har ikke kunnet finde tid til et interview.