Nyheder

Diskrimination af minoriteter på tandlægestudiet

20 mandlige, studerende med etnisk minoritetsbaggrund på odontologi fortæller, at de oplever ’systematisk diskrimination’ på deres studie.

Mange er bange for at stå frem, så derfor gør jeg det.

Sådan lød det i en mail, som Uniavisen for nyligt modtog fra Dogukan Jesper Gür, som er studenterpolitisk repræsentant på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København. Grunden til, at han henvendte sig til universitetsavisen, var, at flere unge mænd på hans studie gennem flere år har trukket ham til side og fortalt, hvordan de har haft ubehagelige oplevelser på odontologistudiet.

Uniavisen har talt med 13 mænd, der alle føler, at de bliver sat i bås af deres undervisere, fordi de har minoritetsetnisk baggrund.

Min erfaring gennem de sidste fire år på studiet er, at der har været en form for forudindtaget holdning til mig, fortæller en af de fremmødte mænd, der i dag er færdiguddannet tandlæge.

De 13 mænd fortæller, at de ikke har intentioner om at hænge underviserne ud, men at de føler sig nødsaget til at fortælle om miljøet på studiet, der ifølge dem selv har gjort det sværere for dem at gennemføre studiet, end det har været for etniske danskere.

Jeg oplever, at der er stor kvalitetsforskel på den uddannelse, etnisk danske elever får, og den uddannelse vi andre får, siger en ung mand med irakiske rødder og fortsætter:

Hvor de danske elever får masser af opmærksomhed fra lærerne, oplever jeg, at vi bliver underprioriteret. Det er som om, at hver gang, det er min tur, får jeg en tiendedel af tiden i forhold til den tid, eleverne med dansk baggrund får. Det er meget frustrerende.

Advaret på forhånd

Den udtalelse bakkes op af en af de andre fremmødte, der fortæller, at han på forhånd var blevet advaret mod miljøet på studiet af andre studerende.

Når underviserne taler til en dreng, der har fået lidt for meget sol, så bliver tingene typisk sagt i en hård tone: ”Ej, har du ikke lært det, har du ikke læst til det?”, siger de, og så går de bare. Sådan er det ikke med studerende, der har fået knap så meget sol. Der bliver stolen trukket ud, og læreren sætter sig tæt på og bruger den nødvendige tid på at forklare, siger han.

Mændene fortæller videre, at den hårde tone fra underviser ikke er noget problem i forhold til de skriftlige eksaminer, hvor man er anonym og bedømmes af en censor, men at det er et problem i forhold til kurserne på klinik, hvor man bliver bedømt af sin underviser, fordi de virker til, at underviser ofte har et forudindtaget billede af de studerende med etnisk minoritetsbaggrund, og at de studerende ofte føler, at de på forhånd er bagud på point.

Læs artiklen fra Uniavisen her.

Institutledelse vil undersøge studiemiljøet

Anne Havemose-Poulsen er institutleder på Odontologi og hun er ked af at høre om de studerendes oplevelser.

Jeg er først og fremmest rigtig ked af at høre om de her oplevelser, for jeg synes, vi går alt, hvad vi kan for at skabe et trygt og inkluderende miljø her på odontologistudiet, siger hun til Uniavisen.

Med det omfang, den her sag har, er vi nødt til at arbejde med det som en sag om det psykiske arbejdsmiljø.

Instituttet vil nu hyre en konsulent som uvildig tredjepart, som har kompetencer inden for det psykiske arbejdsmiljø. Konsulenten får til opgave at undersøge hvad der ligger til grund for de studerendes oplevelser og opfattelse af at blive udsat for forskelsbehandling.

Related Posts

Muslimsk gravplads åbner i Fredericia

Lasse Grenvald

Danmark sender 20 millioner kroner til Syrien

Marco Guldmann

Fra NB til DF: Man har ført en forfejlet udlændingepolitik

Lasse Grenvald

Dansk sag skal for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg

Marco Guldmann

Film om iransk seriemorder helt suveræn ved Robert-uddelingen

Lasse Grenvald

Tysk mindretal i Sønderjylland vil have Ombudsmanden til at undersøge forhold om ophold i Danmark

Marco Guldmann

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline