EU-landene forsøger fortsat at finde fælles fodslag og blive enige om en ny asyl- og migrationspolitik. Der er dog langt fra lige stor optimisme at spore blandt de danske EU-parlamentarikere.
Tunersien er blevet et af de nye knudepunkter for illegal migration over Middelhavet. I perioden fra årsskiftet til midt i maj i år har mere end 45.000 mennesker begivet sig ud på den dødsensfarlige færd over Middelhavet fra Tunesien mod primært Italiens sydlige kyster. Det svarer til en stigning på hele 168 procent sammenlignet med samme tidsperiode sidste år.
Og det er en falliterklæring fra EU’s side, at man endnu ikke fra EU-landenes side er blevet enige om en fælles løsning på håndteringen af de hundredtusindvis af migranter og flygtninge, der forsøger at nå Europa hvert år.
Det mener Morten Helveg Petersen, europaparlamentariker for De Radikale, da han bliver forholdt en DR-reportage fra Tunesien, hvor fiskere lige så ofte får lig i deres net, som de får fisk.
Med de katastrofer vi nu ser, skriger det til himlen, at vi reelt ikke er kommet et hak videre, udtaler Morten Helveg Petersen med henvisning til det pres på EU’s ydre grænser, der over en bred kam er steget markant i det seneste år.
Læs også: Nu vil Italien og EU åbne lovlige migrantruter over Middelhavet
Konkret har EU arbejdet på et udspil til en ny asyl- og migrationspagt, men efter første udkast blev fremlagt i september 2020 er arbejdet gået noget nær i stå.
Udspillet skulle ellers være en optimering af EU-landenes nuværende asyl- og migrationspolitik, som man er enige om ikke fungerer længere. Selvom udspillet har været vendt flere gange i såvel Europa-Parlamentet som de enkelte medlemslandes regeringer, er der i dag, mere end to år efter, fortsat ikke kommet skub i de seriøse forhandlinger. Det skyldes mestendels principielle uenigheder medlemslandene imellem om, hvordan man skal håndtere de flygtninge, der kommer til Europa.
Det er jo også drønsvært at finde ud af, hvordan vi fremover skal tage imod mennesker og vurdere, om de har grundlag for asyl – og sende dem tilbage igen, hvis de ikke har det. Men tilbage står bare, at man ikke har vist den politiske villighed, der skal til for at få løst dette problem, uddyber Morten Helved Petersen, som ifølge DR selv er stedfortræder i det udvalg i parlamentet, der har skullet håndtere udspillet.
Som en tysk motorvej
Helt så kritisk ser Socialdemokratiets europaparlamentariker Christel Schaldemose ikke på problemet. Selvom hun medgiver, at der hurtigst muligt bør findes fælles fodslag i kampen mod flygtningestrømmene, så oplever hun, at der på det seneste er sket fremskridt.
Det er som at køre på en tysk motorvej, hvor der er lidt stop-and-go over det. Men nu triller bilen en smule, forklarer hun og hentyder til det faktum, at Europa-Parlamentet så sent som i sidste måned blev enig om et forhandlingsmandat i forhold til flere afgørende hjørnesten i aftalen.
Det drejer sig blandt andet om bedre screening af nyankomne ved Europas grænser samt at asylansøgere hurtigere skal have efterprøvet deres sager. Det vil desuden sikre, at de personer, som ikke har ret til at opholde sig i EU hurtigt bliver sendt retur.
Christel Schaldemose kalder det dog en meget svær balancegang både at gøre medlemslandene tilfredse samtidig med, at man sørger for, at man løser nogle af de problemer, som veluddannede flygtninge kan afhjælpe.
Der er en naivitet omkring hele migrationsdagsordenen i Europa-Parlamentet. Mange siger, at migranterne har brug for et bedre liv i Europa, mens vi har brug for arbejdskraften, så hvorfor kan vi ikke bare mødes på midten? Men mange af de mennesker, der kommer, har ikke de kompetencer, som EU har brug for. Og vi har ikke lyst til at tage alle sammen, siger politikeren.
Læs også: Danmark har ikke taget imod en eneste kvoteflygtning i 2022
Næste valg til Europa-Parlamentet er i begyndelsen af juni næste år, og selvom mange EU-parlamentarikere håber og tror på, at der jan findes en fælles løsning inden da, så er Dansk Folkepartis repræsentant i parlamentet Anders Vistisen noget mere skeptisk.
Han har svært ved at se for sig, at EU-landene kan blive enige inden valget – primært fordi, der grundlæggende ikke er nogen af de læsningsforslag, der arbejdes med, som i Anders Vistisens øjne kan løse migrantkrisen.
Det er ingen fordel at indgå en dårlig aftale, hvis ikke den løser selve problemstillingen, siger Anders Vistisen, som er medlem af det parlamentsudvalg, der har siddet med sagerne, udtaler DF-politikeren.
Han ser hellere, at man i stedet fokuserer på at få flyttet asylbehandlingen ud af Europa – eksempelvis til Rwanda, hvor både Danmark og Storbritannien længe har været i forhandlinger om et modtagecenter for flygtninge, hvilket i øvrigt er endnu en stort anlagt plan, som for tiden er grundstødt.