To af de udviste vandt deres sager, mens det i de to andre ikke vurderedes at være sket en krænkelse af de udvistes menneskerettigheder.
Fire sager om udviste unge mænd har i dag været for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Udfaldet endte positivt for de to af dem, da de fik medhold i, at der i forbindelse med deres udvisningsdom fra Danmark er sket en krænkelse af deres menneskerettigheder.
Alle fire mænd er dømte krimielle med alvorlige sager om blandt andet voldtægt, vold og røveri bag sig. De påstod dog alle at have langt større tilknytning til Danmark end til deres respektive hjemlande, da de alle kom til Danmark som ganske unge.
Det skriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en pressemeddelelse.
De fire mænd er så forskellige steder som Irak, Congo og Afghanistan. De er mellem 24 og 31 år gamle og bor i Nyborg eller København. To af var dømt til udvisning for bestandigt, mens to andre blev idømt til udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Læs også: Syriske demonstranter kræver Assads afgang
Ifølge ph.d. og professor ved Aarhus Universitets juridiske institut Louise Halleskov, så kan dommene få betydning for fremtidig sager om udvisning, Danmark står over for. Dem er der hele 21 af, som inden for den nærmeste fremtid ventes at blive afgjort ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Sagerne er interessante for Danmark, fordi dansk ret om udvisning reelt er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Alle domme, der afsiges, har derfor betydning for muligheden for at udvise kriminelle udlændinge fra Danmark, forklarer hun til Ritzau.
Sagerne varierer i grovhed, og det er netop det faktum, at Menneskerettighedsdomstolen ikke tager stilling til, om der er begået mindre alvorlig eller decideret voldsom kriminalitet, der gør dagens domme særligt interessante, udtaler hun.
Uanset udfaldet har sagerne betydning, fordi de danske regler om udvisning ligger helt tæt op ad Menneskerettighedskonventionen. Indtil nu har Danmark og de andre stater fået et meget stort spillerum, lyder vurderingen fra Louise Halleskov.
I de aktuelle sager bliver spørgsmålet rejst, om udvisningsstraffene er i overensstemmelse med netop artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som handler om retten til respekt for privatliv og familieliv.
Menneskerettighedsdomstol blev oprettet i 1959 med det formål at sikre, at medlemslandene efterlever Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Borgere og stater har derfor mulighed for at klage til domstolen, hvis de mener, deres rettigheder er blevet krænket.