I et demokrati er det politikernes pligt at repræsentere befolkningens interesser. Jeg vil derfor til min død forsvare vores nuværende praksis, skriver Mikkel Bjørn.
I forlængelse af tre europæiske professorers kradse kritik af danske politikeres magtfuldkommenhed i sager om tildeling af statsborgerskaber har formanden for Folketingets indfødsretsudvalg nu valgt at tage bladet fra munden.
Læs også: Politikeres magt i statsborgerskabssager er “et levn fra det 19. århundrede”
Formand Mikkel Bjørn, der i sidste måned skiftede fra Nye Borgerlige til Dansk Folkeparti, forsvarer i et debatindlæg i Altinget den danske praksis på området, der ikke dikterer politikerne til hverken at forklare sig eller referere til særlige love, når de såkaldte individuelle sager om statsborgerskaber skal afgøres. I stedet kan de stemme udelukkende efter egen, personlige overbevisning – præcist, som det bør være, mener Mikkel Bjørn.
I Danmark er det stadfæstet i grundlovens paragraf 44, at ingen udlænding kan gives statsborgerskab, uden at det foregår ved lov. Det er med andre ord politikerne som folkets repræsentanter, der skal varetage og behandle invitationen af udlændinge ind i vores folkelige fællesskab, skriver Mikkel Bjørn i Altinget, før han tilføjer:
Det er politikernes ansvar at beskytte Danmarks interesser og sikre, at personer, der tildeles statsborgerskab, er en positiv investering for det danske samfund.
Han fortsætter med at kritisere de tre professorer for ikke at kunne se skoven for bar træer. Blandt andet nævner han, at den belgiske professorpåpeger, hvordan den danske praksis er et levn fra det 19. århundrede og uden sammenligning i EU. Dog glemmer han ifølge Bjørn at nævne, at hans eget hjemland ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen af 1997, modsat Danmark.
Han pointerer desuden, at den danske praksis følger vores Grundlov, hvilket ligeledes var et at argumenterne for at følge den nuværende fremgangsmåde, som udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek benyttede sig af, da han blev forholdt kritikken forleden.
Foreslår grundlovsændring
Det afholdt dog ikke Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund i at kalde ministeren i samråd om sagen, der årligt omhandler mellem 200 og 500 sager, hvor statsborgerskabsansøgere i særlige tilfælde skal behandles individuelt.
Indfødsretsudvalget bør være et udvalg som alle andre, hvor vi laver lovgivning og forholder os til de overordnet principper. Men overlader den individuelle sagsbehandling til forvaltningen, lød kritikken blandt andet fra Peder Hvelplund som opfordrede til at kigge på, om der ligefrem skal ændres i Grundloven for at komme problematikken til livs.
Læs også: Minister kaldes i samråd efter skarp kritik af politikernes magt i statsborgerskabssager
Det vil Mikkel Bjørn dog ikke høre tale om. Han ser den nuværende praksis som et sidste værn mod, at personer, som ikke kan bidrage til det danske samfund, får tildelt dansk statsborgerskab.
Jeg vil derfor til min død forsvare vores nuværende praksis. Behandlingen af indfødsretssager er Danmarks inderste og sidste forsvarslinje. Her væves Danmarks skæbne. Her skrives vores testamente, afslutter Mikkel Bjørn.
Mikkel Bjørn har tidligere skabt overskrifter med ekstreme ytringer til, hvem der kan og skal have tildelt statsborgerskaber. Noget, der især kom i mediernes søgelys, da den daværende Nye Borgerlige-politiker blev valgt til at være formand for Indfødsretsudvalget.