Står det til regeringen skal langtidsledige kvinder med ikke-vestlig baggrund i nyttejob 37 timer om ugen for at kunne få offentlig forsørgelse.
Mette Frederiksens regering præsenterede i morges et nyt forslag, der målrettet skal få kvinder med ikke-vestlig baggrund hurtigere i arbejde. I korte træk vil regeringen indføre et krav om 37-timers arbejdspligt om ugen, hvis man skal være berettiget til kontanthjælp.
Ifølge statsministeren skal man kunne forsørge sig selv, når man kommer til Danmark, og hun lægger ikke skjul på, at forslaget i høj grad er målrettet de mange kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk, der lever på offentlig forsørgelse.
Hvis ikke man er i stand til selv at finde sig et almindeligt arbejde, så foreslår vi, at der fremover er en arbejdspligt på 37 timer, forklarer statsministeren til TV 2 og uddyber:
De kommer til at skulle arbejde 37 timer for overhovedet at kunne få en ydelse. For os er det et meget grundlæggende og vigtigt dansk princip: Man skal kunne forsørge sig selv, man skal være en del af arbejdsmarkedet.
At det især er førnævnte gruppe af kvinder, indsatsen er målrettet, forklares ved et kig i statistikkerne. Ifølge tal fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet er fire ud af ti kvinder med ikke-vestlig baggrund ikke i arbejde. Samtidig har mere end 40 procent af de kvinder, der har været på kontanthjælp uafbrudt i mindst ti år, ikke-vestlig baggrund.
Læs også: Kommuner taber millioner på ukrainske flygtninge
Problematikken er langt fra ny, og skiftende regeringer har uden held forsøgt at få netop denne persongruppe bedre repræsenteret på det danske arbejdsmarked.
Ifølge Mette Frederiksen vinder alle parter ved situationen, der altså er den nye regerings forsøg på at komme langtidsledigheden til livs en gang for alle.
Det er vigtigt for integrationen. Det er vigtigt for de her kvinder. De får et bedre liv, når de kommer ud og har en arbejdsdag, end hvis de sidder hjemme i deres lejlighed. Det er vigtigt for børnene, at de ser deres mor tage afsted om morgenen og bidrage til Danmark, ligesom de fleste andre mødre gør, udtaler hun.
Arbejdspligten centreres blandt andet om hjælp i ældreplejen, der længe har skreget på arbejdskraft.
Det også vigtigt for vores arbejdsmarked. For i en virkelighed, hvor vi har brug for flere medarbejdere blandt andet på ældreområdet, der kan det jo ikke nytte noget, at der er nogen, der godt kan arbejde, men som ikke gør det, fortsætter statsministeren sin begrundelse for forslaget.
“Da jeg hørte om det, begyndte jeg at græde”
Hvor velmenende forslaget end måtte være, bliver det ikke modtaget lige godt alle steder. Indtil for nylig var 43-årige Randa Radwan en af de kvinder, forslaget er målrettet. Hun kom til Danmark fra Palæstina for 31 år siden og arbejdede i mange år som socialrådgiver, indtil hun blev overfaldet af en beboer på det bosted, hvor hun arbejdede. Hun har været på kontanthjælp de sidste fem år, indtil hun for nyligt fandt fast arbejde igen.
Hun mener langt fra, det nye forslag er en hjælp til de arbejdssøgende kvinder, men i stedet resultatet af et system, der i højere grad svigter folk som hende.
Da jeg først hørte om det, begyndte jeg at græde, fortæller Randa Radwan til TV 2.
Hun kan ikke se, hvor det skal hjælpe med motivation og jobsøgning at skulle smøre håndmadder på et plejehjem, vaske tøj eller samle skrald på strande, som det tidligere har været tilfældet for personer i nyttejob. I stedet bør systemet lytte til den enkelte kvinde og udnytte de kompetencer og den uddannelse, vedkommende måtte have.
Vi vil gerne knokle, men det skal være inden for de områder, vi er uddannet, forklarer den 43-årige kvinde.
Læs også: Flygtninge bliver udsat for grov vold ved Europas grænser
Hun blev selv i sin ledighedsperiode tilbudt arbejde på Danish Crown eller som rengøringsassistent, hvilket hun ikke synes gav nogen mening, når hun nu var uddannet socialrådgiver. Hun medgiver dog, at det kan være en løsning på den korte bane at tage et midlertidigt job i en anden branche, men at det ikke bør være det endelige mål for jobindsatsen.
Jeg ville også være villig til at gøre det i en periode. Men man skal kunne se, at der vil komme noget andet ude i fremtiden, og det kan jeg ikke med det her forslag, slår Randa Radwan fast.
Nytteløst og symbolpolitik
Hos Væksthusets Forskningscenter i Aarhus deler man Randa Radwans skepsis over for regeringens nye forslag. Safaa Mohamed Ali er projekt- og forskningskonsulent ved centret, og hun har selv været med til at lave en række undersøgelser med kvinder med ikke-vestlig baggrund – undersøgelser, der alle konkluderer, at samfundet bliver nød til at tage udgangspunkt i den enkelte kvinde frem for at skære dem alle over en kam og forvente at se resultater.
Hun kalder udspillet for direkte nytteløst, da hun ikke mener, det taget udgangspunkt i de reelle problematikker, der møder kvinderne. Hun giver samtidig Randa Radwan ret i, at målgruppens potentiale slet ikke kommer samfundet til gode på denne måde.
Det handler ikke om at få dem til at bidrage. Det her er bare symbolpolitik. Man skal tage udgangspunkt i den enkelte persons udfordringer, evner og ressourcer. Nogle har brug for opkvalificering, nogle skal lære bedre dansk og andre har bare brug for at komme ud i et job, der passer til dem, understreger Safaa Mohamed Ali.
Læs også: Ny rapport: Mistrivsel hos børn på Udrejsecenter Avnstrup
Begge de to kvinder er desuden bekymrede over, at forslaget bygger oven på fortællingen om, at de ikke-vestlige kvinder er dovne og ikke gider tage et reelt arbejde, hvilket de understreger langt fra er tilfældet hos langt de fleste arbejdsløse kvinder.
Det her forslag bygger på præmissen om, at kvinderne er dovne og ikke vil arbejde. Det er et træls menneskesyn at have og ikke korrekt. De fleste af kvinderne skal bare have lidt hjælp, udtaler Safaa Mohamed Ali og pointerer, at problemer også kan ligge i den måde, kvinder bliver mødt af systemet:
Mange af de her kvinder føler sig mødt af et system med lave forventninger til dem og deres evner. Og dette forslag understreger bare den tiltro, tilføjer hun.
Ifølge Randa Radwan er kvinderne indstillet på at yde en indsats, der modsvarer deres evner, men måden at betragte kvinderne på som værende udelukkende en ressource for samfundet er forfejlet.
Regeringens forslag siger til os, at vi kun kan bruges til at gøre rent og udføre andre nyttejobs. Men man kan for eksempel ikke bede en læge om at gøre rent resten af livet. Hvorfor skal man knokle i flere år på at tage en uddannelse, hvis man ikke får lov til at bruge den, afslutter Randa Radwan spørgende.
I regeringsgrundlaget “Ansvar for Danmark” hedder det ordret, at:
“Regeringen vil indføre en ny arbejdspligt, der erstatter passiv forsørgelse med en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for borgere med et integrationsbehov. Vi skal møde nyankomne og herboende indvandrere med krav og forventninger om selvforsørgelse. Målet med den nye arbejdspligt er, at flere tilknyttes det danske arbejdsmarked og får et arbejde.”