Integration Nyheder

Frivillig flygtningeven får flere i jobs end jobcentret

En lokal frivillig har de seneste uger haft stort succes med at få arbejdsdygtige ukrainske flygtninge i arbejde. Han kører rundt i en lejet minibus og møder de lokale virksomheder ansigt til ansigt.

Der har den seneste tid været heftig debat om de danske jobcentre, der i blandt andet en TV 2-dokumentar er blevet afsløret i at presse og stresse de arbejdssøgende frem for at hjælpe dem i arbejde.

På flygtningecentret Præstekærgaard ved Horne i Vestjylland sidder 35 ukrainske flygtninge og venter på deres chance for at bidrage til det danske samfund. Det går dog trægt for det lokale jobcenter at få ukrainerne i arbejde, hvilket har fået en lokal frivillig til at tage sagen i egen hånd. Med god succes.

Læs også: Sådan får kommunerne ukrainere i job

Kasper Nielsen har på under tre uger fået fem ukrainske flygtninge i lønnede jobs, simpelthen ved at køre dem rundt i en lejet minibus og besøge virksomheder såsom hoteller, restauranter og fabrikker og spørge ind til jobåbninger. Og det gav hurtigt resultater.

De (ukrainerne, red.) vil rigtig gerne ud at arbejde. Når de skal til møde på jobcenteret, oplever de, at det er en sludder for en sladder. De føler ikke, at der bliver gjort noget for at få dem i job, og det, der bliver gjort, er praktik. De ønsker at være selvforsørgende, fortæller Kasper Nielsen til Fyens Stiftstidende.

En vej væk fra flygtningecentret

Hans jobskabende indsats har indtil videre stået på i to måneder, men han håber at kunne blive ved. Det kræver dog, at han får samlet penge ind via donationer til eksempelvis fortsat at kunne leje den minibus, de kører rundt i. Han er nemlig helt overbevist om, at det skaber bedre humør og livsglæde for beboerne på Præstekærgaard, at de kommer ud og får noget for hånden og derved kan se en vej væk fra flygtningecentret.

Pludselig ser de et lys for enden af tunnelen, for de vil gerne et sted hen, hvor der er lidt mere liv. Mange af beboerne er storbymennesker, og der er ikke engang en café her i Horne. Den lokale busrute kører også kun to gange om dagen, og det er en udfordring.

Han er sikker på, at hvis lejen af minibussen fortsætter, vil det betyde flere flygtninge i job.

Jeg er sikker på, at jeg kunne få en masse i arbejde, hvis vi kunne beholde bussen en måned mere. Det vil være svært i Faaborg-området, for her kunne jeg få højst fem eller otte i arbejde. Men begynder man at kigge mod Ringe, Odense og Svendborg, er der mange virksomheder, der skriger efter arbejdskraft. Det vil betyde en forskel i forhold til, at vi kunne få en masse i arbejde, forklarer han og tilføjer, at det er det økonomiske aspekt, der er afgørende for succesraten:

Lige nu er det ret uvist, hvad der sker. Vi har indsamlet penge til en måned to gange i træk, og jeg ved godt, at jeg ikke kan blive ved med at gå til de samme og spørge efter donationer. Så jeg må sprede det bredere ud og søge mod andre byer.

Ønsker man at støtte Kasper Nielsens projekt, kan man sende økonomisk hjælp til følgende nummer på Mobilepay: 0414ZA.

Related Posts

Nedrivning i ghettoer tvangsflytter beboere: “Det er ikke fair”

Lasse Grenvald

“Ghettolisten” opdateret: Tre områder fjernes

Lasse Grenvald

Ombudsmanden konstaterer: Udlændingenævnets sagsbehandlingstider er for lange

Marco Guldmann

23-årige Neha Imtiaz Ullah vinder priser på stribe

Marco Guldmann

Kommuner savner strategi for mulig ny flygtningestrøm

Lasse Grenvald

Første ukrainsk-ortodokse menighed opstår i Danmark

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline