Nyheder

Gellerup-projekt en succes: 62 familier er kommet ud af ledighed

Et projekt med at få familier i belastede boligområder ud af kontanthjælp har nået sin foreløbige slutning, og resultaterne imponerer.

Projektet ‘Opgang til opgang’ har kørt i fire år i Aarhus-bydelen Gellerup, og de foreløbige konklusioner på projektet kan nu drages. Konklusioner, der peger på en mulig drejebog for, hvordan socialt udsatte familie kan hjælpes i beskæftigelse og børnene i familierne til en bedre skolegang.

Projektet blev skabt med hjælp fra projekthuset SUS – Socialt Udviklingscenter med det sigte at hjælpe de mest belastede familier ud af kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet samt sikre, at familiernes børn fik mere ud af deres skolegang. Og det er lykkedes på flot vis, konkluderer teamleder på projektet, Pernille Randrup-Thomsen.

Jeg tror faktisk, det her kan være et af svarene på, hvordan man kan lykkes med at skabe varige og bæredygtige forandringer, fortæller hun til DR.

Salaam Filmfestival åbner 2023 med stærk dokumentar om sorg og savn

De familier, der har deltaget i ‘Opgang til opgang’ har hver fået tilknyttet en mentor, som har kunnet hjælpe familien i alskens kommunale anliggender såsom eksempelvis skolegang, beskæftigelse og sundhed.

Sagsbehandler er blevet veninde

En af de familier, der har fået glæde af projektet, er Daniel Asbar og Fatima Baruchi. Sammen ahr de tre børn og bor i Skovgårdsparken i Gellerup. Efter at have deltaget i ‘Opgang til opgang’ er begge forældre kommet i fleksjob, hvor Daniel nu arbejder i receptionen i Fitness World mens Fatima arbejder som køkkenassisten, begge på deltid.

For Daniel er der ikke den mindste tvivl om, at selv den lille arbejdesmængde har gjort en kæmpe forskel for familien og deres livglæde generelt.

Før føles det som om, vi var i et mørkt rum, og nu er vi kommet ud i lyset, udtaler Daniel Asbar og understreger, at der er mange familier i Gellerup, der har fået glæde af at være med i ‘Opgang til opgang’:

Jeg synes, projektet er rigtig fint. Det har hjulpet mange mennesker, ikke kun mig.

Tidligere al-Qaeda-leder advarer Danmark: “Truslen skal tages seriøst”

Han bakkes op af sin kone, der har oplevet projektet som livsændrende.

Mit liv er skiftet 100 procent til det positive. Nu har jeg arbejde. Jeg kender mange mennesker nu, og jeg har mange veninder fra mit arbejde. Og jeg kender mange børn fra skolen, så det er ikke lige som før, hvor jeg kun sad derhjemme, forklarer Fatima Baruchi og tilføjer:

Det er ikke min sagsbehandler, det er min veninde. Nogle gange kan hun bare ringe og spørge, hvordan det går, og om jeg har det fint.

Har sparet det offentlige for kvart million

I de fire år, projektet har kørt, fra 2019 til 2023, har det kostet i alt 41 millioner kroner. En del af udgifterne er blevet dækket af Den A.P. Møllerske Støttefond, der har doneret 23 millioner til projetket, mens Aarhus Kommune selv har måttet tegne sig for 18 millioner i udgifter.

Disse udgifter opvejes dog af reducerede udgifter, som de deltagende familier ville være årsag til i kommunalt regi, hvis de ikke havde fået hjælp til at komme ud af kontanthjælpen. Det slår evalueringsrapporten, der udkom mandag, fast.

Projektet har ført til en gennemsnitlig reduktion i udgiftsniveauet for de deltagende familier på omkring en kvart million kroner pr. familie i løbet af den 4 -årige projektperiode, hedder det sig i rapporten.

Det er altså denne kvarte million kroner, der skal ses som en reduktion i udgifter til eksempelvis familiebehandling, støtte til børneopdragelse, støtte-kontaktpersoner og andre sociale indsatser, som familien ellers ville være berettiget til.

I konklusionen på projektet kan Aarhus Kommune derfor både fremhæve en reduktion af udgifterne på det sociale område, men også det faktum at 52 procent af de voksne, der deltog i projektet, i dag er kommet i uddannelse eller beskæftigelse.

Herudover har børnene i de deltagende familier oplevet et lavere fravær i skolen – et fravær, der er faldet med 25 procent, og hele 66 procent flere af dem har fået et fritidsjob.

Related Posts

Den ukrainske særlov forlænges til 2025

Lasse Grenvald

Katastrofen i Libyen bliver større dag for dag

Marco Guldmann

Udvisningstruede søskende får opbakning fra endnu en folketingspolitiker

Lasse Grenvald

Indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda

Marco Guldmann

Beskæftigelse kan være med til at forebygge negativ social kontrol

Marco Guldmann

Søskendepar studerer til arkitekt og læge: Nu kan de udsendes til Syrien, fordi de ikke er i arbejde

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline