Nyheder

“Ghettolisten” opdateret: Tre områder fjernes

Der er tilbagegang over næsten hele linjen på den nye opgørelse over udsatte boligområder og parallelsamfund i Danmark.

Indenrigs- og boligministeriet har på december måneds første dag offentliggjort den nye liste over parallelsamfund, tidligere kendt som ghettolisten.

Og for tredje år i træk er listen skrumpet, hvilket i øvrigt ligeledes gælder for antallet af udsatte boligområder samt omdannelsesområder. For hvor der i 2021 var 12 boligområder i Danmark på listen over parallelsamfund, så er der nu blot 10 boligområder, som opfylder kriterierne for at komme på regerings liste. Siden sidste år er tre områder fjernet fra listen, mens et enkelt er kommet til, således at listen nu ser ud som følger:

Kilde: TV 2.

Askerød i Greve er den nye dreng i klassen, men Tingbjerg/Utterslevhuse og Aldersrogade i København samt Agervang i Holbæk er fjernet fra listen.

Som nævnt ovenfor er det ikke kun antallet af parallelsamfund, der er mindsket. Det gælder også antallet af udsatte boligområder, der går fra 20 i 2021 til 17 i år, samt omdannelsessamfund, som går et enkelt område tilbage fra 10 til 9.

Kilde: Bolig- og Planstyrelsen.

Forskellen på parallelsamfund og udsatte boligområder er, at der i et parallelsamfund er mere end 50 procent af beboerne, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Omdannelsesområder er det, der tidligere blev betegnet som hårde ghettoområder. Et parallelsamfund bliver betragtet som et omdannelsesområde, hvis det har været på listen over parallelsamfund i fem år.

Sidste år opstod den sidste kategori, listen over forebyggelsesområder, der defineres so områder, der er op nippet til at blive et udsat boligområde. Denne liste er tiltaget med fem områder siden sidste år.

Hele rapporten fra Indenrigs- og boligministeriet kan læses her.

Related Posts

Ny streamingtjeneste er kræs for gyserfans

Lasse Grenvald

Mød fremtidens iværksættere ved Danish Entrepreneurship Festival

Marco Guldmann

App hjælper dig med at spare penge på julegaverne!

Marco Guldmann

Efter flere “episoder” får Kærshovedgård nu ny leder

Lasse Grenvald

Udsat for racisme efter diskussion med Messi

Lasse Grenvald

Gik til valg på at stoppe indvandring: Nu er hans parti landets største

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline