Klummer

Hjælp! De smider min datter ud af Danmark

D. 6. februar sendes gymnasieeleven Mishti Dixit ud af Danmark, fordi hendes mor har fået dansk statsborgerskab.

Klummen er skrevet af Akanksha Roy og er et udtryk for skribentens holdninger

Hjælp? de smider min datter ud af Danmark den 6. februar fordi jeg er blevet dansk statsborger.

Kan det virkelig passe?

Mit navn er Akanksha Roy. Jeg er enlig mor til min datter Mishti. Jeg er uddannet tandlæge kirurg og arbejder til dagligt i medicinalindustrien. Jeg har nu boet samt arbejdet i Danmark i 12 år og med mine kvalifikationer tjener jeg en god løn. Jeg har derfor altid kunnet forsørge både mig selv og min datter og aldrig modtaget nogle former for sociale ydelser.

I dag bor jeg sammen med min kæreste og hans to børn i et byhus på Sivholmen. Vi ser os selv som værende en helt almindelig dansk familie bestående af 2 voksne, 3 teenager og en hund.

I juni 2016 fik jeg permanent opholdstilladelse i Danmark. I 2018 da min datter var 16 år søgte jeg om statsborgerskab da både min datter og jeg føler os danske og som en del af det danske samfunds traditioner, normer og regler. For mig var det en stor dag da jeg fik mit danske statsborgerskab og deltog i grundlovsceremonien.

Nu smider i min datter ud af Danmark Nu hvor jeg er blevet dansk statsborger sender i min datter ud af Danmark. Det virker helt absurd og jeg er oprigtig frustreret men mest af alt forundret og jeg forstår stadig ikke at det kan være rigtigt. ”Jeg ændrer status fra at have permanent opholdstilladelse til reelt dansk statsborgerskab og i kvitterer ved at sende min datter ud af landet”.

Lad mig bare sige det, vi føler os danske, vi taler dansk, fejrer danske traditioner som påske, jul og nytår ligesom alle andre. Det er ikke nemt at dele så personlige informationer, men jeg er desperat og har brug for at dele vores historie.

Jeg blev skilt i 2008 i Indien da Mishti var 7 år gammel, og flyttede efterfølgende til Danmark. I Indien får faren altid fuld forældremyndighed. Jeg måtte kæmpe 7 år før jeg fik tillagt fuld forældremyndighed over Mishti ved den indiske Højesteret. En lang og udmattende juridisk kamp samtidig med mit fuldtids arbejde i Novo Nordisk. I april 2015 kom Mishti som 13-årig endelig til Danmark, og fik lovligt ophold som medfølgende familiemedlem til mig.

Min datter bor som sagt stadig hjemme sammen med mig, min kæreste og hans to teenager. Til april har hun boet i Danmark i 7 år. Vi lever normalt et helt almindeligt liv, men da min datter fik 30 dage til at forlade Danmark, fordi jeg blev dansk statsborger, væltede vores verden.

Min datter startede i 6. klasse på Maglegårdsskolen i Hellerup i 2015 og fulgte sideløbende intensiv dansk undervisning. Det færdiggjorde hun efter blot 1 år, hvorimod det normalt tager to år. Derudover spillede hun fodbold for HIK’s U16 pigehold, hvor hun blandt andet i 2016 blev udnævnt til ”Årets spiller” på grund af sin vedholdenhed og flotte indsats som holdspiller. Hun har tillige været aktiv i Gentofte Musikskoles pigekor i næsten 2 år. Hun har været meget engageret i sin skolegang, og i 2016 blev hun udvalgt til at deltage i ”Science Talent Genius 2016-19”. Det var et projekt for højtbegavede elever i 7.-9. klasse, hvor deltagerne blev udvalgt i et samarbejde mellem lærere, Science Talenter og en forsker fra DTU. Under projektet deltog de i en række camp-forløb ved Science Talenter i Sorø. Her modtog hun et diplom som bevis på hendes store engagement, og interesse for science samt stort potentiale for en videre uddannelse indenfor området. I juni 2018 bestod Mishti endvidere Indfødsretsprøven.

I forstår vel at jeg er en stolt mor, stolt af at hun kæmper for alt det hun tror på og at hun vedholdende forsøger sit bedste for at bidrage til vores samfund.

Nu går hun i 3. g på Frederiksberg Gymnasium som hun skulle afslutte til sommer. Traditionen tro er studenterhuen bestilt, den blå bog i produktion, SAP opgaven giver i disse dage grå hår i hovedet på min datter og samtidig er hun i gang med at gøre sig klar til årets afgørende eksamener. Hun deltager i skolens elevudvalg, og er blandt andet valgt som forkvinde for skolens Festudvalg. Hun har tillige valgt at lave frivilligt arbejde i NGO’en Sabaah, som er ”Foreningen for minoritetsetniske LGBTQ+ personer”.

Og bare så det ikke kun er den stolt men fortvivlede mor så har skolen i forbindelse med denne sag udtalt, at Mishti på så mange parametre har indoptaget danske værdier og normer i sin måde at agere på i undervisningen, blandt sine medstuderende og i samfundet.

Jeg føler virkelig, at min datter har skabt sig en selvstændig tilværelse i Danmark gennem skole og sociale aktiviteter, og at hun under hele sit ophold her har gjort og fortsat gør en ekstraordinær indsats for at integrere sig. Hendes familiemæssige, sociale og uddannelsesmæssige netværk er alle knyttet til Danmark. Hun har ikke længere et familiemæssigt eller socialt netværk i Indien af betydning. Hun har heller ikke været i Indien i de sidste 4 år, siden hun var 16 år gammel, og hun har desværre heller ikke længere kontakt til sin far.

Hendes fremtidsudsigter som en 20-årig ung kvinde uden job, uddannelse eller nogen form for familiemæssigt eller socialt netværk i Indien er således særdeles usikre, hvis hun skal forlade Danmark og vores lille familie.

Kære Danmark det kan virkelige ikke passe, hjælp mig med at dele min historie

Akanksha Roy

Related Posts

Boganmeldelse: En personlig beskrivelse af et overset kapitel i den danske flygtningehistorie

Lasse Grenvald

Kommentar: Kan skattefinansierede mødomsoperationer redde unge kvinders liv?

Lasse Grenvald

Kommentar: Hvorfor bliver udlændingereglerne ikke ændret?

Lasse Grenvald

Etnisk gymnasielev til Mette: Det er ikke mig, der forpester din hverdag

Lasse Grenvald

Kommentar: Nej, der kommer ingen ‘befolknings-brintbombe’ sydfra

Lasse Grenvald

Kommentar: Tolkegebyr i sundhedsvæsnet skader patientsikkerheden og skaber ulighed

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline