Nyheder

Hver tiende borger i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalget

Når det udskrives folketingsvalg i Danmark, kan flere en hver tiende borger ikke stemme, da de ikke har dansk statsborgerskab.

I Danmark har vi, ifølge Danmarks Statisk, 490.964 udenlandske statsborgere mellem 18 og 100 år, der opholder sig i Danmark. Det svarer til 10,3 procent af den samlede befolkning, der ikke er stemmeberettigede til det kommende folketingsvalg. Næsten en halv million borgere lyder af meget, men det er værd at hæfte sig ved, at mange af dem er født og opvokset i Danmark, de kan også have familier, fast arbejde og måske betale topskat. De kan også stemme til kommunalvalget, men ikke når det kommer til folketingsvalget. Ifølge grundloven skal man nemlig være dansk statsborger for at kunne have stemmeret ved et folketingsvalg.

Ved folketingsvalget i 2015 bestod andelen af ikke-stemmeberettigede borgere på otte procent. Der er altså tale om en stigende tendens, der kan udspringe af flere ting, fortæller valgforsker Roger Buch i dag til Information:

Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte, og den hænger sammen med to ting: Dels en globaliseret verden, hvor folk flytter mere rundt, dels har man i årtier gjort det sværere for udlændinge at få et dansk statsborgerskab, siger Roger Buch til Information og fortsætter:

Paradokset er, at vi sagtens kan kritisere, når dele af befolkningen i andre lande udelukkes fra at stemme: Vi kunne se det i sin tid i Sydafrika under apartheid, vi kan se det i dag i Israel i forhold til palæstinenserne, og vi kan navnlig se det i disse år i USA. Men når det gælder vores eget land, er der ikke rigtig nogen, der problematiserer det.

Paradokset bliver især stort, når vi bevæger os til København og den københavnske vestegn. I København, er det 19,5 procent af borgerne, der ikke kan stemme ved folketingsvalget, mens det er hele 25 procent af borgerene i Ishøj Kommune, der ikke kan stemme ved det kommende valg. Det er specielt problematisk, fordi det kan føre til, at engagementet og interessen for politik er markant lavere i nogle kommuner end andre, da en stor del af borgerne i nogle kommuner ikke har en stemme ved valget.

Related Posts

Tvangsflyttede beboere hiver boligforening i Højesteret

Lasse Grenvald

Tribuneafsnit lukket til Danmarks kamp på grund af racisme

Lasse Grenvald

Lyver Kaare Dybvad om forhandlinger?

Marco Guldmann

Regeringen dropper planer om tvangsfordeling af folkeskoleelever

Marco Guldmann

Råbte “abe” efter fodboldspiller: Nu er han straffet

Lasse Grenvald

Messerschmidt tordner: “Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød”

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline