I onsdags oplevede Norge en stor tragedie, da den 37-årige danske statsborger Espen Andersen Bråthen angreb flere personer i byen Kongsberg med bue og pil. Som konsekvens mistede fem mennesker livet, mens flere blev sårede. En forfærdelig handling, der selvfølgelig vækker både harme og sorg.
Hvad skal vi stille op med den information?
Efter den forfærdelige handling kommer det frem, at Espen Andersen Bråthen er psykisk syg, og at der er efterretninger, der peger på, at han var konverteret til islam. I medierne og blandt visse politikere har der været en tendens til at fokusere på den sidste af de to. En hurtig Google-søgning, og det vælter frem med overskrifter som disse:
”37-årig konvertit til islam »erkender forholdene« efter dødeligt angreb mod ældre borgere”
”Dansk statsborger, der dræbte fem i Norge, var konverteret til islam”
“Dansk statsborger mistænkt i Kongsberg-angreb var konverteret til islam”
For bare at nævne nogle. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at nævne – ligefrem fremhæve og køre breaking på? Det havde man som medie næppe gjort, hvis han var kristen eller havde konverteret til en hvilken som helst anden religion.
Man kan jo bare prøve, med udgangspunkt i de oplistede rubrikker, at bytte islam ud med buddhisme, katolicisme eller kristendom: ”Dansk statsborger, der dræbte fem i Norge, var konverteret til buddhisme” – det ser lidt underligt ud, ikke? Og virker her som en malplaceret information i forbindelse med, at en psykisk syg person har begået en forfærdelig handling, sandsynligvis fordi personen ikke har fået den rette behandling. For hvad skulle der ifølge mediet ligge i ordet buddhisme, og hvordan – eller hvorfor – skulle man som modtager af denne nyhed forholde sig til, at dette tilsyneladende burde være en nyttig information? Det samme burde gøre sig gældende med ordet islam
Fokus på bedre psykiatri
På et pressemøde lørdag sår politiet tvivl om, hvorvidt manden overhovedet er konverteret til islam, og at handlingen i høj grad skyldes hans psykiske sygdom, snarere end den skyldes personens religion.
I USA har man, desværre, ofte oplevet skoleskyderier, men meget sjældent hørt om gerningsmandens religiøse overbevisning. Med mindre denne er islam, for så skal det nok blive fremhævet af medier og politikere. De her handlinger udføres ofte af unge utilpassede mænd, der lig Espen Andersen Bråthen står alene uden for samfundet, fordi de ikke er blevet mødt med den hjælp, de har haft brug for fra de offentlige myndigheder.
Lad os håbe, at vi i stedet for at fokusere på religion rundt omkring på diverse medier og blandt politikerne, i stedet går vores psykiatri efter i bedende. Mon ikke der er masser af plads til forbedringer i en sektor, hvor vi hellere vil spare penge og ressourcer, end hjælpe de borgere, der er psykisk udfordrede. Nogle i en sådan grad, at det kan få alvorlige konsekvenser. Ikke bare for dem selv, men også for mennesker omkring dem.