Nyheder

Institut for Menneskerettigheder indstifter pris for bedste menneskeretlige speciale

Når FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder sidst på året kan fejre 75-års fødselsdag, bliver det markeret med indstiftelsen af en ny pris til årets bedste menneskeretlige speciale.

Til december fejres 75-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder over hele verden. Herhjemme sker det blandt andet med indstiftelsen af ny pris, der hylder specialer med fokus på menneskeretlige problematikker, aspekter og/eller udfordringer.

Det er Institut for Menneskerettigheder, der står bag den nye pris, som uddeles første gang til netop december. Prisen er ifølge instituttet selv sat i søen for at fremme studier af menneskeretlige spørgsmål og samtidig skærpe interessen for menneskerettigheder blandt danske universiteters kandidatstuderende.

Med prisen følger en pengepræmie på 25.000 kroner.

Det er specialer med et menneskeretligt omdrejningspunkt, der kan komme i betragtning til prisen, mens selve den uddannelse, specialet er skrevet på, er underordnet. Samtidig skal der være tale om et forholdsvis nyt speciale, der har været bedømt med en flot karakter inden for det seneste år.

For at komme i betragtning til prisen skal du være opmærksom på følgende:

  • Specialet skal have et menneskeretligt spørgsmål som sit centrale emnefelt. Menneskerettigheder forstås bred og omfatter fx både FN-konventionerne, menneskerettighederne i EU og i Den Europiske Menneskerettighedskonvention, grundloves frihedsrettigheder, ligebehandlingsspørgsmål og efter omstændighederne mere almene retssikkerhedsspørgsmål.
  • Specialet skal være bedømt i de foregående 12 måneder inden ansøgningsfristen.
  • Specialet skal være bedømt til karakteren 10 eller 12.
  • Specialet skal være skrevet på enten dansk eller engelsk.
  • Hvis det prisvindende speciale er skrevet af flere studerende i fællesskab, deles prisen mellem disse.
  • Det vil være afgørende, at specialet bidrager med ny viden eller har en ny original tilgang til en udfordring eller et område inden for menneskerettighedsfeltet.

    Kilde: menneskeret.dk

Related Posts

Katastrofen i Libyen bliver større dag for dag

Marco Guldmann

Udvisningstruede søskende får opbakning fra endnu en folketingspolitiker

Lasse Grenvald

Indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda

Marco Guldmann

Beskæftigelse kan være med til at forebygge negativ social kontrol

Marco Guldmann

Søskendepar studerer til arkitekt og læge: Nu kan de udsendes til Syrien, fordi de ikke er i arbejde

Lasse Grenvald

Kom til foredrag om det iranske kvindeoprørs poesi

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline