En befolkningstilvækst ude af kontrol, massiv korruption og ikke-eksisterende sikkerhed. Nigeria er blevet landet, alle vil væk fra.
En ny trend har ramte det sociale medie Tiktok. En trend, der kan få store konsekvenser for migrationen mod Europa.
Trenden hedder ’japa’, der på det nigerianske sprog yoruba betyder ”at flygte for et bedre liv”. Og det er netop, hvad mange nigerianerne i disse dage opfordres til via de sociale medier. Gennem brug af hashtags som #leavingnigeria og #japa vælter det på Tikok med små videoer af personer, der proklamerer, at de er lykkedes med at forlade det folkerigeste land i Afrika og inspirerer derpå andre til at følge trop.
Men det er en farlig tendens, advarer tidligere afrikakorrespondent for TV 2, Louise Windfeld-Høeberg.
Det er de mest ressourcestærke, de rigeste og de mest veluddannede, som godt kan få job i andre lande, der flygter, udtaler hun til TV 2.
Læs også: Nu vil Italien og EU åbne lovlige migrantruter over Middelhavet
Derved mister Nigeria på ingen tid eksempelvis en masse sundhedspersonale, hvilket ikke harmonerer med et samfund, hvor mange borgere lever under næsten umenneskelige vilkår præget af vold, økonomiske kriser, arbejdsløshed og kidnapninger. Det kan derfor være svært at fortænke de mest ressourcestærke af nigerianerne, der taler godt engelsk, og hvis arbejdskraft er efterspurgt i Europa, at forlade det kaotiske afrikanske land.
Det er dog ikke kun de højtuddannede, der forsøger at finde en vej væk fra Nigeria. Og det er her, problemerne for Europa opstår. Mange andre lader sig nemlig også lokke af japa-trenden og håbet om et bedre liv andetsteds. Det fører til illegal og livsfarlig flugt.
Det er i særlig høj grad unge mænd, der flygter. De låner penge til menneskesmugling af familie og venner. Og netop fordi de er her (i Europa, red.) illegalt, så lever de jo i det skjulte. De vasker op på restauranter, sort. Nogen bliver presset ind i kriminalitet, fortæller Louise Windfeld-Høeberg.
Hjemrejse er skamfuld
For nigerianerne vil gøre alt, de kan, for ikke at ende tilbage i Nigeria, forklarer Louise Windfeld-Høeberg videre. En utidig retur til hjemlandet vil nemlig være ensbetydende med en utrolig skam over at komme tomhændet hjem, og samtidig ikke være is tand til at tilbagebetale lån. Derfor bliver de i Europa, også selvom det bliver under de kummerligste forhold.
Det vil sige, at de her unge mænd bliver her, også selvom det betyder, at de skal sove under lidt pap under en motorvejsbro, fortsætter Louise Windfeld-Høeberg.
Hun advarer om, at situationen, tilsat Nigerias store befolkningstilvækst og abnormt store andel af unge mennesker, er en cocktail, der kan føre til endnu en flygtningekrise i Europa – og måske endda en større én, end den vi så sidst.
Nu vil jeg ikke male fanden på væggen, men jeg vil alligevel sige, at hvis vi i 2015 syntes, at det var et problem, at der kom en million flygtninge fra Syrien, så skal vi bare vente og se, hvordan det her kan gå hen og blive, understreger Louise Windfeld- Høeberg og tilføjer:
Jeg ved ikke, om de kommer til at gå på de danske motorveje, som vi så i 2015. Men de kommer.
Der må derfor gøres noget fra EU’s side, påpeger Louise Windfeld-Høeberg. Optimalt set skal væksten i Nigeria stige i samme tempo som befolkningstilvæksten, således at nigerianerne kan se en fremtid i at blive boende i landet fremfor at tage en enkeltbillet til Europa.
Fordi når de først er kommet, så vil de ikke hjem. Heller ikke ligegyldigt, hvor dårligt de har det, afslutter hun.
Indbyggertallet i Nigeria ligger i dag på omkring 200 millioner indbyggere. Det tal vurderes til at blive mere end fordoblet, når vi rammer år 2050.