Efter lange forhandlinger er EU-landene endelig blevet enige om centrale elementer af en fremtidig migrationspagt, hvor Polen og Ungarn stemte imod.
I går aftes, efter et ministermøde i Luxembourg, kunne den svenske migrationsminister, Maria Malmer Stenergard meddele, at EU-landene var blevet enige om en aftale for håndteringen af flygtninge og migranter.
EU-landene har i en længere periode forsøgt at komme til enighed omkring en række nye regler, der skal ligge til grund for fremtidens håndtering af flygtninge og migranter.
I den ny aftale er der to centrale områder, som bliver en del af den fælles asylpolitik i EU.
Den ene af de to forordninger – asylprocedureforordningen – handler om at oprette en strømlinet, hurtigere asylbehandling. Den skal bruges til hurtigere at kunne afvise asylansøgere, der kommer fra lande, hvorfra asylansøgere som oftest får afslag.
Den anden forordning handler blandt andet om at sikre en mere ligelig fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene. Konkret vil der blive tale om en solidaritetsmekanisme. Den kan iværksættes, når et land er under stærkt pres fra migration. I så fald vil de resterende lande være forpligtet til at hjælpe.
Ylva Johansson, som er EU-kommisær for indre anliggender, skriver på Twitter, at der stadig er meget arbejde forude, før den fælles politik er helt på plads:
Jeg ser frem til at begynde forhandlinger allerede næste uge. Der ligger stadig meget arbejde forude i forsøget på at få en fælles migrationspolitik på plads, som kan virke på lang sigt.
EU-landene, skal nu afprøve om aftalen kan blive omsat til lovgivning, men det bliver ikke uden udfordringer. Flere lande, herunder Danmark, har nemlig udvist bekymring for, at en fælles fordeling af asylansøgere kan medføre et øget pres på Europa.
Det næste EU-topmøde finder sted i Bruxelles i slutningen af måneden.