Manglen på arbejdskraft i ældreplejen har fået Københavns Kommune til at indføre sprogstøtteundervisning for at fastholde personer med andet modersmål end dansk – og det er en succes.
Ældreplejen har gennem flere år lidt voldsomt under manglende hænder til at tage sig af landets ældre. Samtidig har sprogbarrierer været en udfordring for de ældre, der føler sig utrygge ved at få hjælp på et sprog, de ikke forstår samt for sosu’erne, der har sværere ved at skabe tætte relationer til de ældre.
De to problemer fik Københavns Kommune til i april 2021 at starte et projekt op, der tilbyder studerende på sosu-uddannelsen, som har dansk som andetsprog, en sprogstøtteordning som en del af deres praktik.
Tilbuddet har vist sig at være en stor succes, idet langt flere nu fuldfører uddannelsen. Ifølge DR har indtil videre 424 sosu-elever taget imod tilbuddet om sprogundervisning, og af dem er blot 7,5 procent stoppet på uddannelsen.
Læs også: Udvisningsdømte fik krænket deres rettigheder – kan få betydning for fremtidige domme
Det generelle frafald på sosu-uddannelserne i København ligger på cirka 37 procent, hvilket ifølge sprogkonsulent i Uddannelse København Cathrine Matarese tydeligt viser værdien af tidligt at hjælpe de studerende med at blive gode til dansk.
Det vil sige, at vi fastholder langt flere elever i uddannelse med det her tilbud, fortæller hun til DR.
Resultaterne har da også vakt opsigt uden for kommunens grænser, hvor Kommunernes Landsforening (KL) nu håber, projektet kan udbredes til hele landet.
Vi kan simpelthen ikke se bort fra de gode resultater fra København, for her ligger jo en væsentlig del af løsningen på det problem, vi står med, udtaler borgmester i Høje-Tastrup Kommune for De Konservative, Michael Ziegler i sin egenskab af formand for KL’s løn- og personaleudvalg.
“Så er den ged barberet”
En af dem, der har benyttet sig af tilbuddet om sprogstøtteordningen, er Inés da Mota, der er i gang med at uddanne sig til sosu-assistent. Hun kommer oprindeligt fra det caribiske land Nicaragua, men har boet i Danmark i 18 år, hvor hun blandt andet har arbejdet på ambassade.
Selvom hun godt kan både snakke og forstå dansk, så er der mange begreber og fagtermer, som er utroligt indforståede og svære for udlændinge at lære på egen hånd, påpeger hun.
Jeg kan mærke, at jeg er blevet bedre til at tale, blive forstået og til at kommunikere, både verbalt og nonverbalt, forklarer Inés da Mota og tilføjer, at udtryk som “så er den ged barberet” er svære at fange betydningen af og egentlig bare lyder sjove.
Det er især fagsprog og termer fra arbejdspladsen, sprogstøtteordningen hjælper med at få indprentet betydningerne af hos de studerende.
Selvom jeg arbejdede på dansk på mit tidligere arbejde, så manglede jeg blandt andet det sundhedsfaglige sprog i den her uddannelse, siger Inés da Mota, der har valgt sosu-faget, fordi hun hun godt kan lide at skabe relationer til borgerne – noget, der bliver markant nemmere, når sproget sidder lige i skabet.
Hvem skal betale?
Tilbage i KL mener Michael Ziegler, at ordningen kan være med til at sikre, at man også i fremtiden kan tilbyde tilstrækkelig god hjemmepleje gennem flere hænder i faget.
Hvis ikke vi tager alle håndtag i brug, så bliver vi i fremtiden ikke i stand til at levere den service til vores ældre medborgere, som de med rette kan forvente, konstaterer Michael Ziegler, der dog mener, det er staten, der skal finansiere ordningen:
Vi er nødt til at holde fast i den grundlæggende præmis om, at uddannelsessystemet er noget, staten finansierer. Derfor må det her også være en statslig opgave, understreger han.
Den ide er børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) da heller ikke afvisende overfor. Regeringen skal ifølge ham “prioritere økonomi” til ordningen.
Den finanslov, som regeringen lige har fremlagt, har afsat en ordentlig pose penge til at styrke erhvervsuddannelserne, forklarer ministeren og uddyber:
Noget af det første, vi kommer til at se på, er netop social- og sundhedsuddannelserne. Og der er sproglige udfordringer en af de største udfordringer, så det vil være noget af det første, vi taget fat på, afslutter han.