Dagens kommentar kommer fra politisk kommentator ved Berlingske Amalie Lyhne. Hun mener, det er på tide, politikerne lægger deres berøringsangst over for lempelser af udlændingepolitikken til side og laver reglerne om.
Debatten om de to syriske brøde Ahmad og Myasar Zanon, der er blevet udvist til Irak, selvom de begge er velintegrerede og har gode jobs i Danmark – og i øvrigt aldrig har været i Irak – er blot én af mange enkeltsager, der det seneste lange stykke tid har tegnet et billede af en udlændingepolitik, der ikke virker.
Læs også: Udvisning af tvillingebrødre vækker harme på Christiansborg
Op til folketingsvalget 1. november i år lovede mangt et parti at kigge på reglerne for at få opholdstilladelse eller familiesammenføring i Danmark, da de i mange tilfælde rammer de forkerte personer – dem, der rent faktisk gør en indsats for at integrere sig og bidrage til det danske samfund.
Men når nu mange af Folketingets partier virker til at være enige om, at der skal kigges på reglerne, hvorfor sker der så ikke noget? Det spørgsmål stiller politisk kommentator ved Berlingske og tidligere skribent på Børsen Amalie Lyhne i dagens kommentar. Hun opfordrer politikerne til at stoppe med at danse om den varme grød og i stedet taget fat i problemet i en bred politisk enighed om at forbedre lovgivningen på udlændingeområdet.
Kommentaren kan desuden findes på Berlingskes egen hjemmeside via linket her (kræver abonnement).
___________________
Udlændingepolitikken har i mange år spillet en central rolle i dansk politik. Med god grund: Hvor mange indvandrere og asylansøgere, der kommer hertil, hvem de er, og efter hvilke regler og på hvilke vilkår de kan blive her, er af stor betydning for Danmarks udvikling, både økonomisk og kulturelt.
I sig selv er udlændingepolitikken stadig af lige så stor vigtighed som tidligere. Men den har mistet sin betydning for styrkeforholdet mellem partierne, fordi der i dag er bred konsensus om behovet for en stram politik. Kampen er afgjort, den ellers aktuelt så kriseramte blå blok er løbet af med sejren, og det er faktisk værd at glæde sig over i disse ellers så tumultariske politiske tider.
Det betyder dog langtfra, at politikerne blot kan læne sig tilbage. Verden står ikke stille, og udlændingepolitikken må løbende udvikles, forbedres og justeres. Det gælder ikke mindst i forhold til manglen på arbejdskraft, og det gælder de uhensigtsmæssige konsekvenser af lovgivningen, som løbende blotlægges.
Længe har umiddelbart helt urimelige enkeltsager fyldt i medierne, og politikerne har talt om såkaldt skøre udlændingepolitiske regler. Senest er det et syrisk tvillingepar – begge velintegrerede, dansktalende, foreningsaktive og i arbejde – som skal udvises til Irak, hvor de aldrig har været. De skøre regler fyldte også en del i valgkampen, hvor partier i alle kulører faldt over hinanden i deres iver efter at love bod og bedring.
Men der er ikke noget som helst nyt i, at folk kommer i klemme i udlændingereglerne, og at velintegrerede udlændinge, som ingen vil af med, alligevel bliver sendt ud af landet. Alle ved, at problemerne er der, og alle vil gerne løse dem. Så hvorfor bliver reglerne ikke bare ændret?
Det korte svar: Fordi det er svært. Lovene er der, fordi der har været et politisk ønske om at stramme reglerne og for eksempel udvise flygtninge uden beskyttelsesbehov og mindske antallet af familiesammenføringer. Derfor kan man ikke bare fjerne dem, og så er alt godt, for det kan være svært at gennemskue, hvad der sker med garnnøglet, hvis man trækker en tråd ud. At komme af med det skøre uden at ødelægge det stramme er simpelthen en kompliceret øvelse, som tager tid – og som den socialdemokratiske regering nok også har været uvillig til at gå ind i lige inden et valg af frygt for at blive beskyldt for at lempe.
At noget er svært, betyder dog ikke, at det ikke skal gøres. For selvom ingen love er perfekte, og selvom man skal passe på med at lovgive ud fra enkeltsager, efterlader de sidste mange års debat alligevel ingen tvivl om, at der er et problem med reglerne. Både i et menneskeligt og i et økonomisk-rationelt perspektiv er det forkert at sende velintegrerede, lovlydige og arbejdende mennesker ud af landet.
Desuden må der være et problem med implementeringen, når Flygtningenævnet gang på gang – for syriske flygtninges vedkommende i langt over halvdelen af sagerne – underkender Udlændingestyrelsens afgørelser.
Uanset hvilken regering vi ender med at få, skal der ske noget. Politikerne må lægge deres gamle berøringsangst over for udlændingepolitiske lempelser til side og udnytte den konsensus, der hviler over området, til at gøre et seriøst forsøg på at forbedre lovgivningen.
Amalie Lyhne, politisk kommentator, foredragsholder og skribent hos Berlingske