Dagens kommentar kommer fra den irakisk-danske digter Haidar Ansari, der skoser regeringen for at bygge videre på fortællingen om ikke-vestlige kvinder som værende dovne, når virkeligheden er en helt anden.
I den forgangne uge præsenterede regeringen et nyt forslag, der målrettet skal få kvinder med ikke-vestlig baggrund hurtigere i arbejde ved at tvinge dem til at være i nyttejob 37 timer om ugen, hvis de fortsat skal have ret til kontanthjælp.
Forslaget blev kritiseret fra flere sider for i højere grad at svigte kvinderne frem for at hjælpe dem. Kritikken gik desuden på, at forslaget talte ind i fortællingen om kvinderne som værende dovne og ugidelige, når man i stedet burde fokusere på at udnytte kvindernes reelle kompetencer, især inden for fag, der i flere år har manglet arbejdskraft.
Læs også: Forslag om arbejdspligt rammer ved siden af skiven: Nytteløst og symbolpolitik
Denne fortælling går ugens kommentar ligeledes i rette med. Digter Haidar Ansari opfordrer regeringen til at se den virkelige grund til, at mange kvinder med ikke-vestlig baggrund ikke er i arbejde, nemlig traumer, og hjælpe dem med at overkomme dem. Det handler ikke bare om at “tage sig sammen og komme videre”.
Kommentaren kan desuden findes i fuld længde på Politikens egen hjemmeside via linket her.
___________________
Vores regering har atter en gang fremsat et integrationsfremmende tiltag, der højst sandsynligt vil gøre mere skade end gavn. Regeringen vil indføre en arbejdspligt for kvinder med ikkevestlig baggrund, som lever på offentlig forsørgelse, men det tager ikke højde for individuelle livsomstændigheder og forudsætninger. Det er, som om vi konsekvent ser bort fra det faktum, at mange af disse kvinder er dybt traumatiserede.
Jeg er selv barn af forældre med krigstraumer. De flygtede fra krigen i Irak, hvor min far var barnesoldat
Traumatiserede personer kan have svært ved at arbejde. De lider af en række mentale og følelsesmæssige problemer, såsom angst, depression, flashbacks, koncentrationsbesvær, vagtsomhed og andre lidelser, der gør det svært for dem at arbejde og fungere normalt på en arbejdsplads. En tvungen arbejdspligt på 37 timer om ugen kan føre til, at nogle mennesker bliver tvunget til at tage et arbejde, der ikke passer til deres helbred, færdigheder og interesser. Dette fører til øget stress og utilfredshed blandt både dem, der tvinges i arbejde, og deres kolleger. Risikoen er højere omkostninger for samfundet i form af sygdom og arbejdsskader.
Det er vigtigt at forstå, at traumatiserede personer ikke bare kan tage sig sammen og komme videre. Traumer er en alvorlig tilstand.
Det er derfor vigtigt, at vi ikke kaster dem ud på et efterhånden nådesløst arbejdsmarked, hvor man prioriterer effektivitet frem for de ansattes mentale trivsel. Det er vigtigt at anerkende, at traumer ikke forsvinder af sig selv, og at de kan have langvarige konsekvenser, hvis de ikke behandles.
Politikerne og samfundet generelt er nødt til at anerkende traumets natur og dets negative indvirkning på mennesker. Det er på høje tid, at Danmark tager et ansvar for sine borgere og investerer i traumebehandling. Vi har brug for en national strategi for at sikre, at traumatiserede personer får adgang til den hjælp, de har brug for, og at der er tilstrækkelige ressourcer og midler til at støtte dem i at genopbygge deres liv. For deres egen skyld og for samfundets.
En af de største udfordringer ved at behandle traumer er, at mange mennesker ikke søger hjælp eller simpelthen ikke aner, hvor de skal få den. Det er derfor også vigtigt at øge opmærksomheden omkring traumer og tilbyde mere tilgængelige behandlingsmuligheder for at sikre, at traumatiserede borgere modtager den hjælp, de har brug for.
Vi bliver også nødt til at forstå, at traumer har en dominoeffekt på familier og omgivelser. Personligt havde jeg en del adfærdsvanskeligheder som barn pga. mine forældres ubehandlede traumer. Det førte til, at jeg som ung fik utallige domme for personfarlig kriminalitet. Det er svært at gisne om, hvordan min ungdom havde set ud, hvis mine forældre var velfungerende samfundsborgere, men jeg tror, at vi må erkende, at traumebehandling kan bryde en cyklus af elendighed, der kan nedarves gennem generationer.
Ved at investere i traumebehandling kan vi hjælpe mange borgere med at vende tilbage til det etablerede samfund som aktive og produktive borgere. Traumatiserede personer, der modtager behandling, vil have en bedre chance for at komme tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.
Så i stedet for at indføre en tvungen arbejdspligt kunne regeringen overveje at opkvalificere de traumatiserede borgere ved at opbygge deres færdigheder og kompetencer på en måde, der er tilpasset deres individuelle behov og forudsætninger. Dette ville klæde Danmark
Kære regering: Tag det ansvar. I har selv sagt, at det netop er de langsigtede og rigtige løsninger, I vil kendes på. At I tør tage beslutninger, selv om de muligvis ikke er populære. Nu har I muligheden for at vise, at I mener det. I er en flertalsregering. Uafhængig af højrefløjen. I behøver slet ikke at drille nogle af Danmarks mest sårbare kvinder for at lande et forlig. I har muligheden for at gøre det rigtige. Vis os, at I kan.
______________
Haidar Ansari, digter med irakisk-dansk baggrund. Han er opvokset på Amager og udkom i 2022 med sin debutdigtsamling “Institutionaiseret” på forlaget Gyldendal. En digtsamling, der blev skrevet, mens Ansari afsonede en fem års fængselsdom for forsøg på manddrab.