Nyheder

Kommuner taber millioner på ukrainske flygtninge

Langt fra alle kommuner får refunderet deres udgifter til ukrainske flygtninge af staten: “Der er lidt gynger og karusseler i det”.

Siden krigen i Ukraine brød ud for lidt mere end et år siden, er tusindvis af ukrainere kommet til Danmark på flugt fra de russiske tropper. Til trods for de åbne danske arme og flygtningenes taknemmelighed, er det ikke gratis for de danske kommuner at huse de mange flygtninge. Tværtimod har det været en dyr fornøjelse.

1,4 millarder kroner har det kostet kommunerne at huse ukrainske flygtninge sidste år ifølge tal fra Kommunernes Landsforening (KL). Tallet dækker blandt andet over udgifter til indkvartering, modtagerklasser og etablering af midlertidige boliger.

Kommunerne har dog hele tiden forventet, at man kunne få pengene retur fra staten, efter der var blevet givet lovning på en såkaldt særkompensation.

Læs også: Diskrimination på arbejdspladsen kan føre til depression

Det vil dog ikke være alle kommuner, der får deres økonomiske tab dækket. Nogen vil få for lidt, mens andre vil få for meget. Det forklarer formanden for KL, Martin Damm (V).

Nogle gange så vinder man, og andre gange så taber man lidt. Men det vil være nede i nogle få millioner kroner, den rammer skævt.

Han forklarer endvidere, at pengene med al sandsynlighed bliver refunderet kommunerne på en måde, der tager kommunernes indbyggertal med i beregningen af den andel af pengepuljen, de får tilbagebetalt.

Dyrere at være nøjeregnende

Denne fremgangsmåde falder dog langt fra i god jord hos alle de berørte kommuner. I Sønderborg kritiserer borgmester Erik Lauritzen (S) fordelingen, der ifølge ham belaver sig mere på tro og håb end på egentlige udregninger.

Man er nødt til at overveje en anden model, så vi ikke skal stå der med hatten i hånden og håbe på det bedste og frygte det værste, udtaler han til DR.

Læs også: Grænsekontrollen lempet: “En sejr for den sunde fornuft”

Han påpeger, at kommunerne har måtte spare på flere andre områder, for at få budgetterne til at gå op med de øgede udgifter til ukrainerne. Det, oveni en generelt presset kommunal økonomi, presser borgmesteren til nok engang at vende hver en øre på tværs af kommunens forvaltninger.

Generelt har vi virkelig skulle spare, og så er den her udgift jo også kommet oveni. Det betyder, at det virkelig har været et stramt år, og alle forvaltninger og alle små hjørner er blevet støvsuget for at dække det her ind, uddyber Erik Lauritzen.

Han bakkes op af Varde kommunes Mads Sørensen (V), der understreger, at hvor forskellen i statens budget måske ikke gør den store forskel, så er “et par millioner i Vardes kommunekasse rigtig, rigtig mange penge”.

Falder sjældent jævnt ud

Der er dog en mening med galskaben. Det vil nemlig kræve en stor mængde administration og kontrol at sikre, at kommunerne får hver en krone tilbage, de har lagt ud for. Dermed kan det ende med at blive dyrere for kommunerne, hvis hvert et udlæg skal gennemgås nøje for at sikre, at pengene nu også er brugt til det, der var formålet.

I stedet maner Martin Damm til besindighed og mener, at dem der taber nu muligvis vinder næste gang en lignende refusionspraksis finder sted.

Prisen for at gøre det ville måske overstige den kompensation, man kunne få. Og så er der jo ikke meget ved det. Det falder sjældent helt jævnt ud til alle kommuner. Der er lidt gynger og karusseler i det

Også på Christiansborg støtter man op om denne måde at betale kommunerne på, altså via et kig på befolkningstallet. Dog forstår SF’s finansordfører Lisbeth Bech Nielsen godt borgmestrenes frustrationer.

Vi bliver nødt til at have nogle metoder at gøre det på, som ikke koster kassen i administrationsgebyr, så medmindre, der er nogle, der finder en bedre måde at gøre det på, bliver vi nødt til at leve med, at det ikke er helt retfærdigt for alle, understreger hun.

Sidste år fik kommunerne samlet omkring 200 millioner i kompensation, ligeledes fordelt gennem befolkningstallet. Når Finansministeriet og KL til maj sætter sig og genforhandler kommunernes økonomi for næste år, vil den resterende kompensation på 1,2 milliarder kroner indgå.

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline