Nyheder

Opfordring til Kaare Dybvad: Konfronter Rwanda med brud på menneskerettighederne

Udlændinge- og integrationsministern er i disse dage i Rwanda, hvor regeringen planlægger at placere et modtagecenter, men NGO opfordrer ministeren til at stille spørgsmål til landets tidligere brud på menneskerettighederne.

I forbindelse med sin rejse til Rwanda, har Kaare Dybvad udtalt at han glæder sig til at besøge Rwanda, der er ”et land, der med sine knap 130.000 flygtninge tager et enormt ansvar, og som igen og igen har modtaget internationale roser for sit engagement i flygtningedagsordnen”. Men ifølge Amnesty Danmark, har Rwandas håndtering af flygtninge ikke været så rosenrødt et billede, som det ministeren vil male. Amnesty peger på flere sager omkring konkrete brud på flygtninges rettigheder i landet, som de opfordrer ministeren til at konfronterer myndighederne i Rwanda med.

Danske ministre kommer til at sidde overfor repræsentanter for et styre, som er ansvarlig for grove brud på menneskerettighederne. Her er det helt afgørende for Danmarks troværdighed, hvad angår menneskerettighederne, at regeringen gør det offentligt klar, at Danmark ikke tolerer overgreb mod flygtninge eller andre”, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er chef for politik og dokumentation i Amnesty Danmark.

I 2016-2017 stod de rwandiske sikkerhedsstyrker bag mindst 41 udenretlige henrettelser og tvungne forsvindinger i det vestlige Rwanda, uden at dette har ført til gennemsigtig og uafhængig efterforskning af de involverede myndigheder.

I 2018 skød og dræbte sikkerhedsvagter i det vestlige Rwanda mindst 11 concolesiske flygtninge, som protesterede over deres vilkår.

I 2021 tilkendegave Rwanda, at man bakkede væk fra at tiltræde Konventionen om Tvunge Forsvindinger.

Der er med andre ord, rigeligt med alvorlige sager omkring Rwandas håndtering af flygtninge, som Kaare Dybvad kan tage udgangspunkt i, når han sidder overfor repræsentanter fra de rwandiske myndigheder.

Hvis Danmark undlader at bringe Rwandas brud på menneskerettigheder op under besøget, så klinger det hult, når regeringen ellers forsikrer, at Danmark vil respektere menneskerettighederne i sit tiltænkte asylsamarbejde med Rwanda, siger Martin Lemberg-Pedersen og fortsætter:

I sit forsøg på at undslå sig ansvaret for mennesker på flugt gennem modtagecenter-politikken, risikerer Danmark lige nu at legitimere et styre, der har begået en række alvorlige menneskerettighedskrænkelser, såsom udenretlige henrettelser og forsvindinger, nedskydning af flygtninge og mistænkes for at støtte til paramilitære enheder, lyder det afslutningsvis fra Martin Lemberg-Pedersen

I løbet af i dag har Kaare Dybvad og minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen møder med centrale Rwandiske ministre, blandt andet Rwandas udenrigsminister Vincent Biruta.

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline