Kun én ud af 25 folketingskandidater har etnisk minoritetsbaggrund

Valgkampen er godt inde i sin anden uge, og i de fleste lygtepæle landet over hænger der billeder af politikere, der alle har det til fælles, at de håber på, at du sætter dit kryds ud for deres navn til valget d. 1. november. En anden ting, de 923 kandidater har til fælles, er, at utroligt mange af dem er etnisk danske. Der er nemlig langt mellem valgplakater for kandidater med etnisk minoritetsbaggrund. Det fremgår af en analyse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder.

Faktisk står det sådan til, at i syv ud af ti såkaldte storkredse er der under fem kandidater med minoritetsbaggrund på stemmesedlen. Og på landsplan er det endnu sværere at finde en kandidat med etnisk minoritetsbaggrund, for her udgør gruppen blot fire procent af alle kandidater. Til sammenligning udgør indvandrere og efterkommere af indvandrere 14,4 procent af den samlede danske befolkning.

Et demokratisk problem

Tal fra folketingsvalgene i 2015 og 2019 viser, at vi som samfund, over en længere periode, har haft et meget lavt antal af kandidater med etnisk minoritetsbaggrund. I forbindelse med de to forudgående valg var det blot 3,8 procent i 2015 og 3,6 procent i 2019 af folketingskandidaterne, der havde etnisk minoritetsbaggrund. Den vedvarende underrepræsentation kan ifølge Institut for Menneskerettigheder være et demokratisk problem.

Når en gruppe er stærkt underrepræsenteret, er det en udfordring for det repræsentative demokrati. Det betyder nemlig, at deres vilkår og erfaringer i ringere grad bliver repræsenteret i den politiske samtale, fortæller Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Institut for Menneskerettigheder peger også på, at forskning viser, at minoritetsetniske grupper i høj grad stemmer på eller søger mod kandidater, de kan spejle sig i, hvilket kan være svært, når så lille en del af det samlede antal folketingskandidater har etnisk minoritetsbaggrund.