Nyheder

Leder kaldte ansat for ”indvandrerdreng” og ”halalsvin”

En ansat i et dansk firma er blevet tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner efter hans leder udsatte ham for chikane foran kollegaerne.

Egentlig var det meningen, at en ung mand, der er ansat som sikkerhedskonsulent i en dansk virksomhed, i marts 2021, skulle hyldes foran kollegaerne efter han den forgangne måned havde været virksomhedens bedst sælgende medarbejder, men i stedet endte han med at blive udsat for chikane fra sin leder.

I en kort tale, hvor lederen skulle rose den ansatte, faldt der nemlig denne diskriminerende bemærkning:

Vi har en indvandrerdreng, der godt kan lide at gå i kanvas, sagde lederen om den ansatte foran både ham og hans kolleger.

Selvom medarbejderen blev meget chokeret over at blive kaldt indvandrerdreng, valgte han ikke at gå videre med sagen til HR. Det fremgår af et resumé af sagen fra Ligebehandlingsnævnet, som Ritzau har læst. Ligebehandlingsnævnet har behandlet en klage fra den unge mand, og i nævnets afgørelse fremgår det, at udtalelsen fra lederen har været et udtryk for chikane af den unge mand, der på den baggrund er blevet tilkendt et beløb på 25.000 kroner som godtgørelse for lederens udtalelse.

I Danmark er det ulovligt for arbejdsgivere at forskelsbehandle ansatte på baggrund af blandt andet race og etnisk oprindelse.

Ikke sidste gang

To måneder senere var den så helt gal igen – denne gang på et distriktsmøde. I forbindelse med blev der igangsat en salgskonkurrence, hvor vinderen ville få 500 kr. i hånden. Da lederen præsenterede konkurrencen, viftede han pengesedlen foran alle de tilstedeværende hvorefter han foran alle henvendte sig til den unge mand:

Hva’ (den unge mands navn, red.), 500 kroner, halalsvin.

Den unge mand blev efter eget udsagn både mundlam og chokeret. Samtidig følte han sig magtesløs, fremgår det af resumeet af Ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Den unge mand blev senere samme måned sygemeldt af private årsager og i efteråret, 2021, blev han fyret med henvisning til lang sygemelding.

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline