Nyheder

Lever i skjul, af frygt for at blive udvist til Iran

Omid er én af 271 iranere, der er blevet dømt udvisning fra Danmark. Af frygt for at blive udsendt til Iran, lever han nu skjult i Danmark.

Selv om det danske udenrigsministerium fraråder alle rejser til Iran på baggrund af risikoen for grundløs anholdelse og det belgiske udenrigsministerium i dag opfordrer alle belgiske statsborgere til at forlade Iran hurtigst muligt, af samme grund som de danske, så sidder der stadig 271 iranere på de danske udrejsecentre, som Danmark har sat i udrejseposition til Iran.

Det er paradoksalt, når man tænker på, at danske politikere fra den ene fløj til den anden igennem de seneste måneder har givet udtryk for sympati med de iranske folk, der ikke længere ville finde sig i præstestyrets tyranni. Oprøret i Iran har ført til flere tusinde fængslinger – herunder også af kvinder og børn.

En af de iranere, der opholder sig i Danmark, men er blevet dømt til udvisning er Omid. Han frygter for sit liv, hvis han udsendes til Iran, men de danske myndigheder mener ikke at Omid, modsat alle andre der rejser til Iran, vil være i fare, hvis han vender tilbage til Iran.

DR.dk har talt med Omid, der af frygt for at blive sendt til Iran, er flygtet fra et asylcenter i Holstebro, hvor han opholdt sig, mens han sag om asyl blev behandlet. Han er gået under jorden af frygt for at blive placeret på Udrejsecenter Ellebæk og derfra videre til Iran. For selvom Danmark ikke kan tvangsudvise mennesker til Iran, så kan det alligevel lade sig gøre, hvis man, ligesom Omid, har haft rejsedokumenter med til Danmark, som er i myndighedernes varetægt.

Jeg er 100 procent sikker på, at i det øjeblik, jeg står i lufthavnen i Iran, vil de anholde mig og måske henrette mig, fortæller han til DR.dk.

Omid fortæller videre, at han ikke ved, hvad der nu skal blive af ham. Han kan af åbenlyse årsager ikke opholde sig i Danmark, men som han fortæller, har han heller ikke nogen alternativer til andre steder, hvor han kan tage hen. I stedet befinder han sig i en situation, der er forbundet med så stor usikkerhed, at han ikke kan sove om natten og hvis han lykkes med at få et par times søvn, vågner han med et spjæt, badet i sved.

Jeg er kun 37 år – jeg har hele fremtiden foran mig. Jeg vil ikke bruge resten af mit liv eller en stor del af det i fængsel, siger Omid.

Omid flygtede fra Iran tilbage i 2010, hvorfra han rejste til Norge for at studere. Fem år senere kom han til Danmark, hvor han blev tildelt midlertidig opholdstilladelse via den daværende greencard-ordning, som kunne tildeles til udlændinge, der gerne ville arbejde i Danmark. Da hans midlertidige opholdstilladelse udløb, ansøgte han om asyl i Danmark, på baggrund af, at han er erklæret ateist, har udført åbenlyst ateistiske aktivister og ytret sig kritisk omkring det iranske regime. Den forklaring købte Flygtningenævnet dog ikke, hvorfor han blev dømt til at udrejse fra Danmark, senest d. 21. november i år – hvilket ikke er sket.

Omid er ikke mandens rigtige navn, men et navn som er valgt af DR.dk. Det oplyses at de kender til mandens rigtige identitet.

Related Posts

Beslutningsforslag: Forbyd stormoskéer i Danmark

Lasse Grenvald

Endnu en grotesk sag: Ramesh udvist, fordi han tjener for meget

Lasse Grenvald

Lagde du mærke til det? I går var det særlig mærkedag for første gang nogensinde

Lasse Grenvald

Ny rapport om situationen i Iran: Børn ned til 12 år bliver udsat for tæsk, voldtægt og elektrisk stød

Marco Guldmann

“Jeg ved ikke, om de kommer til at gå på motorvejene. Men de kommer”

Lasse Grenvald

EU-kommissær med klar afvisning af Rwanda-model

Marco Guldmann

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline