Egentlig var han bare på vej hjem fra træning i fitnesscentret, men da han så en ung pige gå forvirret rundt ude i vejkanten, på en mørk vej, blev han enig med sig selv om, at hun havde brug for hans hjælp.
Mahmoud Zamzam træner altid sent om aftenen. Det bliver han nødt til. I løbet af dagen har han nemlig nok at se til med familieliv og en spændende iværksætterkarriere.
Mahmoud er derfor vant til at køre den mørke vej fra Fitnesscenteret i Gjesing, der ligger lidt nord for Esbjerg. Det er sent om aftenen og Mahmoud er ikke vant til at møde andet end et par andre bilister på sin vej hjem. Men denne aften er anderledes. Da Mahmoud holder for rødt i et lyskryds, kan han nemlig ikke han ikke undgå at ligge mærke til en ung pige der går imod krydset:
Der var noget med hendes påklædning, der fangede min opmærksomhed. Hun var ikke klædt på til det kolde aftenvejr. Det studser jeg over inden lyskrydset skifter til grøn og jeg fortsætter min tur hjem.
Selvom udsigten til at lukke sig ind i sit varme hjem og kysse sine børn godnat lokker, så var der noget omkring hele situationen, som gjorde, at Mahmoud ikke kunne slippe det han lige have oplevet. En lang række spørgsmål kørte derfor rundt i hovedet på ham. Hvorfor går en ung pige rundt alene, så sent om aftenen? Hvorfor var hun ikke klædt ordentligt på? Og så var det selvfølgelig også med i Mahmouds tænker, at der lige havde været en stor sag, hvor en ung pige var forsvundet.
Efter en længere dialog med mig selv, beslutter jeg mig for at køre tilbage. Først kan jeg ikke se hende og tænker, at jeg i det mindste forsøgte, men så ser jeg pludselig en skygge ude i vejkanten, ned mod en stejl grøft.
Jeg kører ind til siden og spørger om hun er OK? Hun svarer ikke rigtigt, men det føles ikke som om, at alt er ok. Jeg er bevist om, at jeg er en stor, stærk mand, så jeg prøver ikke at virke frembrusende. Jeg spørger om hun har brug for hjælp, men hun svarer ikke. Kigger bare forvirret på mig.
Mahmoud beslutter sig for at ringe til politiet. Han fortæller, at han er stødt på en ung pige, der virker forvirret, at hun har svært ved at svare på, hvad hun laver ude i grøften så sendt om natten og at hun ikke er klædt ordentlig på til vejret. Politiet vil gerne tale med pigen, men hun begynder at gå videre. Politiet guider derfor Mahmoud til hvad han skal gøre i situationen og med politiet i røret, følger han roligt efter piger. Fem minutter senere er politiet der med et tæppe til den unge pige, som de tager med stationen.
Egentlig var det en super ubehagelig oplevelse for mig. Jeg kom ud af min komfortzone og følte flere gange, at jeg var på dybt vand. Jeg vidste jo ikke hvad der var sket og hvad der ville ske. Jeg forstår godt at man som menneske ikke vil blande sig i andres sager, det er både nemmere at lade være og indeholder ikke nogen risiko. Men jeg tænkte også hele tiden på, at det var nogens barn der gik der, at det kunne være mit barn, der gik der, fortæller Mahmoud og fortsætter:
Jeg tror på næstekærlighed og at vi som mennesker er forpligtede til at gøre noget for hinanden uden at forvente at få noget den anden vej. Vi skal hjælpe der hvor vi kan. Først når vi gør det, bliver verden til et bedre sted.
Mahmoud Zamzam arbejder til dagligt som lærer på en ungdomsskole i Esbjerg, hvor han er klasselærer i modtagerklasen. Her hjælper det blandt andet flygtninge – lige nu 16 ukrainske børn – og det arbejde har lært Mahmoud, at man skal være observant og læse mellem linjerne, når det kommer til de ting, der kan være svære at sætte ord på. Ved siden af sit arbejde på ungdomsskolen holder han foredrag om bl.a. motivation.