Nyheder

Mette Frederiksen kommenterer på racisme foran Christiansborg

Efter folketingets åbning i tirsdags, blev medlem af folketinget Sikandar Siddique og hans forældre udsat for racisme, da de var på vej ud fra Christiansborg.

I en video, som Sikandar efterfølgende har postet på Twitter, ses en mand iført hvid T-shirt med påskriften Fuck Islam, verbalt angribe Sikandar og hans forældre, da de forlader Christiansborg. Manden opfordrer blandt andet Sikandar og hans familie til at ”rejse hjem”. Videoen har affødt mange reaktioner og nu blander også landets statsminister, Mette Frederiksen, sig i affæren. På Facebook skriver hun følgende:

(…) Og så noget der handler helt specifikt om en af mine kollegaer Sikandar Siddique. Han blev i går (tirsdag) udsat for et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg. Det er slemt nok i sig selv. Men endnu værre er det, at hans gamle forældre også blev udsat for en helt urimelig og ubehøvlet overfusning. Jeg bliver så ked af det, og jeg vil i aften bede Folketinget samlet tage afstand fra episoden. Et racistisk angreb på en familie er et angreb på alle minoriteter. Det hører ikke hjemme i Danmark. Og et angreb på en demokratisk folkevalgt politiker er et angreb på selve demokratiet. Det hører derfor heller ikke hjemme i Danmark. Mine tanker går i dag især til Sikandars forældre.

På Twitter kommenterer Sikandar på statsministerens kommentar:

Jeg kan forstå, at statsministeren nu vil bede Folketinget tage afstand fra den racisme, mine forældre og jeg blev udsat for forleden. Tak for det! Men jeg ønsker virkelig, at Folketinget iværksætter en handleplan mod racisme og had. Det rammer alt for mange – hver dag.

I kommentarsporet gør han opmærksom på, at det er vigtigt at tage afstand til de enkelte episoder, men endnu mere vigtigt at gribe problemstillingen vedrørende racisme mere grundlæggende an:

Selvom afstandstagen til enkelte episoder er vigtigt, skal vi nemlig tage mere grundlæggende fat, hvis vi skal beskytte vores minoriteter og sikre lige muligheder for alle uanset hudfarve, køn, religion, seksuel orientering eller kønsudtryk. Stop hadet, bekæmp racisme

Se videon her:

BT har efterfølgende talt med manden, der bl.a. hævder at indvandrer er mere kriminelle og derfor ikke har noget at gøre her, før han selv indrømmer, at have solgt hash og røvet en banktransport. Se interviewet her

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline