Enhedslisten kalder udlændinge- og integrationsministeren i samråd om Danmarks enegang i den praksis, der ligger til grund for tildelingen af statsborgerskaber.
Som vi tidligere på ugen kunne berette, har tre europæiske professorer rettet en skarp kritik af den danske praksis i tildelingen af statsborgerskaber i såkaldte dispensationssager, hvori de danske politikere hverken er pålagt at forklare sig eller referere til særlige love. I stedet kan de stemme udelukkende efter egen, personlige overbevisning.
Den praksis, står Danmark helt alene med på tværs af EU.
Kritikken fra de tre professorer, der både kalder den danske model ”problematisk”, “bemærkelsesværdig” samt ”et levn fra det 19. århundrede”, har nu fået Enhedslistens indfødsretsordfører Peder Hvelplund til at kalde udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i samråd i et forsøg på at få regeringen til at ændre reglerne på området.
Læs også: Politikeres magt i statsborgerskabssager er “et levn fra det 19. århundrede”
Peder Hvelplund mener at ”det er helt uhørt”, at folketingspolitikerne på den måde kan agere efter egen mavefornemmelse, når noget så betydningsfuldt som tildeling af individuelle statsborgerskaber skal afgøres.
Jeg håber ministeren vil tilkendegive, at regeringen er villig til at ændre proceduren for statsborgerskab, så de helt basale forvaltningsprincipper bliver overholdt, udtaler Peder Hvelplund til Altinget.
Danmark er det eneste land i EU, hvor de folkevalgte politikere selv skal afgøre de såkaldte dispensationssager om statsborgerskab – noget, som årligt løber op i mellem 200 og 500 sager, der skal tages individuel stilling til.
Det faktum har nu medført kritikken fra de tre professorerne, der blandt andet frygter, at politikernes magtfuldkommenhed i sagsbehandlingen kan føre til mere vilkårlighed i afgørelserne og endda brud på menneskerettighederne.
Indfødsretsudvalg bør fratages beføjelser
Netop her, mener Peder Hvelplund, at professorerne rammer hovedet på sømmet, hvorfor han helst ser processen ændret til en mindre vilkårlig af slagsen for at sikre større retssikkerhed for ansøgerne, end tilfældet er i dag. Faktisk mener indfødsretsordføreren slet ikke, at indfødsretsudvalget skal have beføjelserne til at afgøre dispensationssagerne.
Indfødsretsudvalget bør være et udvalg som alle andre, hvor vi laver lovgivning og forholder os til de overordnet principper. Men overlader den individuelle sagsbehandling til forvaltningen, understreger han og tilføjer:
Det optimale ville være, at vi ændrer i grundloven, så vi sikrer, at det bliver en forvaltningsakt at tildele statsborgerskab.
Han er dog klar over, at en grundlovsændring ikke bliver gennemført lige med det første, hvorfor han i stedet efterspørger mindre tiltag som eksempelvis mulighed for at anke afgørelser.
Indenfor den eksisterende grundlov kan vi godt sikre nogle principper, der gør, at vi overholder de mest basale principper om partshøring, konkrete begrundelser for afslag, en mulighed for at anke og en klagevejledning, afslutter Peder Hvelplund.
Tidligere på ugen svarede udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek på kritkken fa de tre europæiske professorer med henvisning til, at man blot fulgte den danske Grundlov.
Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu en gang sådan, det er beskrevet i Grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips, understreger ministeren
Hvornår det kommende samråd finder sted, er endnu ikke bestemt.