En ny rapport fra Røde Kors viser, at nye tiltag og tilbud ikke i sig selv er nok til at skabe bedre trivsel blandt børn og unge på udrejsecenter.
Uagtet politisk overbevisning kan de fleste nok blive enige om, at det er vigtigt, at børn trives godt og for så vidt muligt kan vokse op i trygge rammer. Sådan forholder det sig dog desværre ikke for de børn og unge, der er tvunget til et liv på Udrejsecenter Avnstrup ved Hvalsø i Midtsjælland. Centeret er for børnefamilier, der har fået afvist deres anmodning om opholdstilladelse i Danmark og derfor kan kaldes afviste asylansøgere.
Der kan være flere grunde til, at man opholder sig på Avnstrup, og hvor kritikere vil sige, at de jo bare kan rejse hjem, så kan det politisk være svært, faktisk tæt på umuligt, at sende mennesker tilbage til lande, som vi ikke politisk har en aftale med omkring hjemsendelser. Derfor bor der mennesker på Avnstrup, som ikke er velkomne i Danmark, men hvor deres såkaldte hjemland heller ikke vil tage imod dem. Og nogle af de mennesker er børn og unge.
Tidligere rapporter fra Røde Kors dokumenterede stor mistrivsel blandt børnene på Udrejsecenter Sjælsmark, ved Allerød i Nordsjælland. Det blev derfor, blandt andet på baggrund af rapporten, besluttet, at børnefamilier skulle flyttes til Udrejsecenter Avnstrup, hvor der er institutionstilbud til børnene, skoletilbud og mulighed for selv at lave mad. Den nye rapport viser, at beboerne er glade for de nye tilbud, men trods tiltagene må Røde Kors konstatere, at tiltagene i sig selv ikke er nok til at sikre bedre trivsel.
Rapporten om børnenes trivsel på Udrejsecenter Avnstrup er bygget op om viden, der dels er hentet fra en række strukturerede kvalitative interviews med ledere, medarbejdere og beboere på centeret og dels fra psykologiske screeninger af de familier, der ønskede at medvirke.
Sundhedsfaglige vurderinger
Der er både læger og sundhedsplejersker tilknyttet centerets klinik, og her er det overordnede indtryk, at der jævnligt er grund til bekymring for børnene helt ned til spædbørnsalderen. I rapporten fortæller en sundhedsplejerske om sine erfaringer:
Typiske tegn på dårlig trivsel er vigende øjenkontakt, mangel på mimik, søvn- og spiseforstyrrelser og maveproblemer. Vi ser faktisk eksempler på det hele blandt de nul- til etårige på centeret. For nylig kom en familie med en baby på 10 måneder, der var i total trivsel. Men det hører til sjældenhederne. Det er usædvanligt at se et barn her i 100 procent god trivsel, fortæller sundhedsplejersken i rapporten.
En læge, der er tilknyttet centerets klinik, fortæller, at man ser tydelige tegn på, at mange år i det danske asylsystem går ud over forældreevnen, hvilket påvirker hele familien:
Det, der gør mest indtryk lige nu, er de fædre, der stille og roligt bliver brudt ned. De føler, at de lever i et fængsel, og det påvirker hele familien, lyder det fra lægen.
Forringede indlæringsevner
Pædagoger og lærere melder tilbage, at de egentlig møder børn, der som udgangspunkt er glade og har lyst til at lege og lære, men at det ændrer sig i takt med, at de bliver ældre og opnår en bedre forståelse for deres families situation.
Lærerne peger på, at de møder elever med en alarmerende forringet evne til at lære, og at det efter deres vurdering oftest handler om familiernes situation som afviste asylansøgere med mange års ophold i asylsystemet:
De har psykisk pressede forældre med økonomiske problemer, og de har været i asylsystemet i mange år. De har typisk ikke haft kontinuerlig skolegang. De er flyttet fra center til center, og nogle har ligefrem oplevet at flytte skole en gang om året. Læg så også til, at deres forældre måske heller ikke har gået særlig meget i skole og derfor ikke kan bakke dem op og hjælpe med lektier, siger en lærer Røde Kors’ skole i Lynge.
Også pædagogerne i fritidsklubben beskriver dårlig trivsel blandt børnene:
Vi ser manglende overskud, håbløshed, magtesløshed, uro i kroppen og manglende overblik. Det er meget tydeligt, at de har brug for struktur og voksenstyring – hvis man går fra en gruppe et øjeblik, ender det i konflikter. De er meget afhængige af voksne. De siger tit, at de ikke kan sove om natten, og at de mangler appetit.
”Jeg er altid bange, når jeg skal sove”
Ifølge Røde Kors’ psykologer har mange af børnene symptomer på både angst, utryghed og mistrivsel:
Børnene kan opleve generel utryghed ved at bo på et udrejsecenter, hvor en stor del af andre børn og voksne har det svært psykisk og er i højt alarmberedskab, og hvor der derfor nemt opstår uro og konflikter.
Mange af børnene oplever, at de har svært ved at falde i søvn på grund af bekymringer og frygt, eller fordi de er bange for at få mareridt. Her har et yngre barn ytret følgende i forbindelse med en psykologsamtale:
Jeg er altid bange, når jeg skal sove. Jeg er mest bange for, at politiet tager mor eller far og lukker dem inde.
Det fremgår af rapporten, at det citerede barn i flere år har været bange for, at der sker forældrene noget – især for at forældrene bliver tilbageholdt.
Tvangsudsendelser sætter dybe spor
Når man bor på et udrejsecenter, er det som nævnt, fordi myndighederne har besluttet, at man skal forlade Danmark. Det sker jævnligt frivilligt og i god ro og orden, men der er også tvangsudsendelser, som er voldsomme oplevelser, som er svære at ryste af sig for beboerne uanset alder. Her fortæller en centermedarbejder, hvordan reaktionen er i huset i forbindelse med en tvangsudvisning:
Der går et sus igennem huset. Alle er meget hurtigt klar over, hvad der sker, og det bliver hurtigt et tilløbsstykke, hvor forældrene ikke er i stand til at skærme børnene trods opfordringer fra personalet. Det er, som om huset ryster i 14 dage efter, og reaktionerne vidner om, at det er denne situation, som mange af familierne frygter mest: at blive tvunget til at rejse hjem imod deres vilje.
Vi ser jævnligt eksempler på familier, der fornægter deres egen situation. De bruger energien på at få dagligdagen til at fungere og på ikke at tale om det, der er svært – så som en forestående hjemrejse. Mange af børnene har boet og levet i Danmark så længe, de kan huske. Hjemlandet er forbundet med den frygt, de kan mærke hos forældrene, og med de frygtindgydende ting, de hører om krig eller forfølgelse.
Det er tydeligt, at det har negativ indvirkning på familiernes trivsel, at de bor på et udrejsecenter, hvor der er risiko for tvangsudsendelser, at de til tider voldsomme udsendelser sætter dybe spor i både børn og voksne.