Muhammedkrisen vil fremover ikke være en del af pensum i de danske skoler. Forslagsstiller kalder det et massivt svigt af regeringen.
Før og under valgkampen i efteråret sidste år var der et flertal i Folketinget for at gøre Muhammedkrisen til obligatorisk undervisningsmateriale i folkeskolen.
Efter at være kommet i regering har partiet Venstre dog nu skiftet holdning, således at flertallet er forsvundet. Derfor bliver det op til de enkelte skoler og lærere at afgøre, om krisen, der opstod i kølvandet på Jyllands-Postens publicering af en stribe karikaturtegninger af profeten Muhammed i 2005, skal indgå i undervisningsmaterialet.
Derfor blev et beslutningsforslag om at gøre undervisning om Muhammedkrisen obligatorisk i folkeskolen afvist i går onsdag.
Det forklarede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye overfor folketingsalen.
Det står lærerne frit for. Ligesom det står lærerne frit for at lade være, udtaler ministeren og tilføjer, at det må aldrig være et problem, hvis en lærer underviser i eller viser Muhammedtegningerne.
Læs også: Nu klarer minoritetsbørn sig bedre i skolen end etniske danske børn
Han mener ikke, at beslutningsforslaget “løser noget problem”, hvorfor regering ikke ser nogen grund til at støtte det. Man vil i stedet iværksætte en “kortlægning” af omfanget af selvcensur i undervisningen.
Det risikerer at sætte lærerne i en usikker situation uden et valg, forklarer Mattias Tesfaye og uddyber, at beslutningsforslaget stiller “den rigtige diagnose, men den forkerte medicin”.
Fastholder en syltekrukke
Bag det nye beslutningsforslag, som regeringen altså ikke vil støtte, står en bred koalition af partier fra såvel rød som blå blok, nemlig SF, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
De ønsker alle at “forsvare ytringsfriheden for den enkelte lærer og skole” ved at lade staten udarbejde undervisningsmaterialet om Muhammedkrisen, “således, at den enkelte lærer eller skole ikke skal udarbejde materialet selv”.
Beslutningsforslaget blev første gang stillet i 2021 af det daværende folketingsmedlem for Nye Borgerlige, Mette Thiesen. Hun kalder regeringens nye nedstemning af forslaget for et “massivt svigt”.
Vi ser en regering, der bliver ved med at fastholde en syltekrukke på det her område og fuldstændig ignorere problemet. Desværre har vi set det før, udtaler Mette Thiesen, der i dag er ytringsfrihedsordfører for Dansk Folkeparti.
Da jeg stillede forslaget sidste gang, kom der en lovning på, at vi skulle ind til nogle forhandlinger. Det blev en kæmpe syltekrukke, hvor man bare snakkede og kom til et par møder, og så glemte man alt om det, tilføjer hun.
Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen forsvarer overfor Jyllands-Posten partiets holdningsskift med, at “den klare sikkerhedsmæssige vurdering er nemlig, at beslutningsforslaget ikke vil fjerne risikoen for den enkelte lærer”.
Læs også: Mahmoud reddede ung pige: Vi skal hjælpe, der hvor vi kan
Den risiko, undervisningsordføreren hentyder til, er risici, der kan opstå for lærere, der vælger at bruge Muhammedtegningerne i undervisningen. Det kostede tilbage i oktober 2020 den 47-årige franske historie- og geografilærer Samuel Paty livet, da en 18-årig muslimsk mand med tjetjensk baggrund skar halsen over på skolelæreren på åben gade.
Også herhjemme har der været eksempler på konsekvenser for lærere, der har valgt at undervise i Muhammedkrisen i form at trusler og grov social mobning på arbejdspladsen.
Det førte til, at Københavns Kommune sidste år opfordrede en underviser til at skrue ned for brugen af netop Muhammedtegningerne i et undervisningsforløb, hun forsøgte at sælge til kommunens folkeskoler. I en mail, som Altinget fik aktindsigt i, lød kommunens begrundelse blandt andet, at “det meget direkte fokus på Muhammed-tegningerne afskrækker lærere fra at booke forløbet”.