Klummen er skrevet af Dino Copelj og er et udtryk for skribentens holdninger
Jeg finder det umenneskeligt og uretfærdigt at tvinge folk ud i fattigdom på baggrund af en politisk idé om, at især flygtninge kommer til Danmark for at berige sig selv.
Denne tankegang er trængt ind i alle samfundets porer og vidner om en lav grad af medmenneskelighed og høj grad af uvidenhed.
Denne idé bidrager til at skabe ulighed og udgør en alvorlig trussel mod sammenhængskraften.
Den bosniske pensionist
De ældre flygtninge og indvandrere har det særligt hårdt i Danmark og bliver ofte ramt af fattigdom.
Fattigdom er sjældent et problem hos de danske ældre. “Blandt danskere i alderen 65-74 år er det kun én procent, der falder under den gængse fattigdomsgrænse”, oplyser Anika Liversag, seniorforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Opholdstid i Danmark har nemlig stor betydning for ældres fattigdom. Det skyldes reglen om brøkpension, fremgår det af studiet gennemført af Anika Liversage fra VIVE og Mikkel Rytter fra Aarhus Universitet.
Brøkpension udbetales som en procentdel af den fulde pension.
I artiklen fraKristeligt Dagblad: ‘81-årig bosnisk pensionist: Jeg har ikke råd til gaver til mine børnebørn’ fra 2017, illustreres det meget godt, hvor hårdt de ældre flygtninge og indvandrere – en stille gruppe, som ikke råber op – bliver ramt via brøkpension.
“Den 81-årige Sadzida Hojic er bosnisk pensionist, bor i Odense og har 3000 kroner om måneden at leve af, når alle udgifter er betalt. Den stramme økonomi betyder, at hun stort set ikke kommer uden for lejligheden”, skrev Kristeligt Dagblad i 2017.
Adisa Ovcina, ergoterapeut og forebyggelseskonsulent i værestedet i Mimers Brønd, der samler ældre indvandrere i Odense Kommune, fortalte til Kristeligt Dagblad, at størstedelen af brugerne i værestedet lever et liv præget af store økonomiske afsavn:
Vi er holdt op med at arrangere udflugter til steder som Egeskov eller overnatningsture på en højskole. Selv en udflugt, der koster 100 kroner, har de ældre ikke råd til. Og hvis de har 100 kroner, vil de hellere bruge dem på gaver til deres børnebørn. Der er ikke råd til gaver, de har ikke råd til at købe en vinterfrakke eller nye sko, og de har i mange tilfælde heller ikke råd til ordentlig mad eller oplevelser uden for hjemmet, og det påvirker livskvaliteten.
De har i mange tilfælde heller ikke penge til at købe en computer og mobiltelefon, selvom de har familie over hele verden, så jeg er i nogle tilfælde Facebook-venner med mine borgeres børn og børnebørn, så jeg kan videregive beskeder og billeder, lyder det i artiklen, fra Adisa Ovcina.
Hjerteskærende
Det er hjerteskærende, synes jeg.
Brøkpensionister har ifølge artiklen i Kristeligt Dagblad ret til at søge kommunen om et supplement til brøkpensionen efter paragraf 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Typisk indebærer dette supplement, at brøkpensionisten opnår en indtægt, der inklusive boligstøtte er 1000 kroner under det beløb, en almindelig folkepensionist modtager.
Stadigvæk 1000 kroner under det beløb, en almindelig folkepensionist modtager!
Kan det blive værre? Svaret er desværre, “Ja!”
Hvorfor lige netop denne artikel og dette konkrete tilfælde er relevant at skrive om?
Hvorfor er den gældende lovgivning ikke god nok for alle mennesker i Danmark?
Lovgivning
Fordi, selvom reglerne allerede dengang i 2017 så til at være yderst umenneskelige og urimelige ud, blev det endnu værre året efter i 2018, da ‘L 138 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område’, blev vedtaget med 52 stemmer.
Loven skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension.
EL kom med en bemærkning ifm. lovbehandling af forslaget hvori bl.a. står, “Resultatet af lovændringen vil være, at flere pensionister vil blive mere fattige og kommunerne vil få øget administration med at behandle ansøgninger om personlige tillæg til folkepension og supplerende kontanthjælp til førtidspension. Forslaget om, at flygtninges bopæl i oprindelseslandet ikke længere kan sidestilles med bopæl i Danmark ved beregning af førtidspension, er et uanstændigt forslag, som Folketinget ikke kan være bekendt at vedtage. Det kan kun betegnes som en hetz mod flygtningene i Danmark og skal ses som et signal om, at man ikke ønsker flygtninge i Danmark.”
Sørgeligt og umenneskeligt!
Jeg kontaktede derfor Adisa Ovcina og spurgte hende, om hun kunne fortælle mig, om den økonomiske situation for ældre på værestedet er blevet bedre siden 2017.
Tilbagemeldingen var nedslående:
Nej, den økonomiske situation er ikke blevet bedre. Jeg har mistet en del kontakt med brugerne af Mimers Brønd, da stedet lukkede i 2020. Jeg ved, at de etniske ældre, som kommer på plejehjem, ikke kan vælge, hvilket plejehjem de vil bo på, da huslejen varierer meget i prisen på de forskellige plejehjem i Odense. De ender ofte på plejehjemmet Havebæk, som er det billigste i kommunen. Værelserne er små, og det er et ældre plejehjem. Mange ældre har heller ikke altid råd til en ældrebolig eller plejebolig
Vi bør gøre noget ved det
Vi bør allesammen være dybt bekymrede over denne udvikling.
Ved at vedtage love og regler, der begrænser flygtninges og indvandreres muligheder for at deltage i samfundet, begrænser vi vores allesammens potentiale.
Vi kan ikke blive et rigere samfund ved at tvinge de svageste ud i fattigdom og elendighed.
Vi er simpelthen nødt til at stå sammen og genopbygge et mere inkluderende og mangfoldigt samfund for alle – et samfund med grundlæggende værdier som frihed, tillid, ligeværd og lighed for loven.
Det er vi nødt til at gøre. Sammen! For vores allesammens skyld.