Tager man højde for socioøkonomiske forhold, så klarer efterkommere af ikkevestlige indvandrere sig nu bedre i folkeskolen end de etnisk danske elever.
Fortællingen om, at efterkommere af ikke-vestilige indvandrere klarer sig dårligere i skolen end etniske danske børn, ser ud til at være en myte blot.
Det viser de seneste tal fra tænketanken Kraka og rådgivningsfirmaet Deloitte, som Politiken har fået indblik i.
Hvor man ved seneste opgørelse i 2013 kunne se, at etnisk danske elever fik 0,3 mere i karaktergennemsnit end efterkommere af ikkevestlige indvandrere, så er det billede nu vendt på hovedet.
De nyeste tal, der dækker karakterer fra alle elever, som gennemførte folkeskolens 9. klasse i perioden 2013 til 2021, viser nemlig, at det nu er de etnisk danske elever, der halter efter, og efterkommere af ikke-vestlige indvandrere, der scorer et karaktergennemsnit på 0,2 højere end deres danske klassekammerater.
Læs også: Opkvalificering af lærere er nødvendig for at håndtere traumer hos flygtningebørn
Tallene er korrigeret for elevernes socioøkonomiske forhold, således at man sammenligner elever fra de to grupper, som har forældre med sammenlignelige uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og indkomst.
Ifølge CEO i Deloitte, Anders Dons, så kan analysen være med til at rokke ved nogle af de fordomme, der hænger fast på elever med minoritetsbaggrund i folkeskolen.
Der har i mange år været en idé om, at ikkevestlige efterkommere ikke tager en uddannelse eller klarer sig godt i systemet. Faktum er noget helt andet, og det kan de her tal forhåbentlig være med til at åbne fleres øjne for, udtaler Anders Dons til Politiken.
Flygter for at sikre børnene en bedre fremtid
Hvad grunden til den store ændring, der er sket på under 10 år, er, det har lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet Lauru Gilliam et bud på. Flere bud, faktisk.
For det første er der en positiv udvikling i gang på mange skoler. Der er flere skoler, der over årene er blevet mere inkluderende over for minoritetsdanske elever, og der er flere lærere, der har forstået at gå til opgaven på en bedre måde, forklarer Laura Gilliam .
Hun mener dog især, at udviklingen skal tilskrives antallet af rollemodeller for de ikke-vestlige efterkommere.
Der er flere og flere med etnisk minoritetsbaggrund, som klarer sig bedre i skolen, og der er flere og flere, der får en længere uddannelse. Det smitter og går nedad til de mindre søskende, til de andre børn i familierne, tilføjer hun.
Læs også: Indvandrere trækker stor del af jobfremgangen
Samtidig peger hun på det faktum, at mange flygtninge vælger at søge lykken i et andet land netop for at sikre deres børn bedre fremtidsmuligheder, end de måske selv har haft, hvorfor forældrene har et stort fokus på børnenes uddannelser.
Vi ser et billede af, at mange minoritetsdanske familier har en meget stor tro på uddannelse og høje ambitioner for deres børn, selv om de ikke selv har uddannelse med hjemmefra. Det er ofte en del af motivationen for at migrere eller flygte – at éns børn skal klare sig bedre, end man selv har gjort, fortæller Laura Gilliam og uddyber:
Der er flere mønsterbrydere i de familier, end der er i majoritetsdanske familier. Så det er en positiv spiral, afslutter hun.
Social baggrund afgørende
Ved en nærmere analyse af undersøgelsen er det vigtigt at have for øje, at ser man bort fra de socioøkonomiske faktorer, så ligger efterkommere af ikkevestlige indvandrere stadig markant lavere på karakterskalaen end etniske danske elever. 1,2 karakterpoint lavere, for at være eksakt.
Det er dog ikke nødvendigvis noget, der skal ses som noget negativt, fastslå Jens Dietrichson, seniorforsker ved Vive og ekspert i uddannelsesmuligheder. Han fremhæver i stedet, at det jo netop viser, hvor vigtige elevers socioøkonomiske baggrund er for deres fremtidige uddannelsesmuligheder, hvilket giver myndighederne mulighed for at sætte ind overfor netop disse udfordringer tidlige i børnenes liv.
Det er i gennemsnit meget afgørende for både karakterer og videre uddannelse, hvilken socioøkonomisk status en elev kommer med, kommenterer Jens Dietrichson.
Han forklarer videre, at der af den årsag er skabt en række indsatser for at udligne denne ulighed. Det kan eksempelvis være at opdele skoleelverne i mindre grupper, hvilket kan være med til at hæve niveauet hos fagligt udfordrede elever. Afslutningsvis påpeger han, at børn med lavere socioøkonomisk status har godt gavn af at komme i dagtilbud som små.