Nyheder

Har boet i Danmark i 11 år og forsøger sig selv – nu skal hun udvises

Tucktack har været dansk gift, boet i Danmark i de seneste 11, hvoraf hun de sidste 8 år har arbejdet fast og forsørget sig selv, men pga. hendes skilsmisse skal hun nu udvises.

I dagens Politiken kan man læse om endnu en skør udvisningssag. 47-årige Tucktack har de sidste otte år arbejdet med rengøring, og hos både kommunen, i hendes egen fagforening, hos Udlændingestyrelsen og hos Udlændingenævnet har man vurderet at Tucktack har arbejdet fuldtid. Det viser sig dog, at de alle sammen har vurderet forkert og derfor skal Tucktack nu udvises allerede på lørdag, det fremgår af artiklen i Politiken.

Tucktacks dag har de seneste otte år været indrettet således, at hun går i seng allerede omkring kl. 20 om aftenen. Det bliver hun nødt til, for allerede kl. 03.00 står hun op og gør sig klar til arbejdsdagen, der starter kl 04.30 – derfra arbejder hun med at gøre rent frem til halv elleve om formiddagen. Det er hårdt arbejde, men Tucktack har altid været glad for sit arbejde og for at kunne forsørge sig selv uden at skulle være afhængig af en ægtefælle.

Men det er netop Tucktacks evne til at forsørge sig selv og ikke være afhængig af ægtefælle, der nu får hende udvist. Indtil for fire år siden var hun gift med en dansk mand, men i og med Tucktacks opholdsgrundlag var knyttet op på hendes ægteskab, har hun mistet sin ret til at opholde sig i Danmark efter parrets skilsmisse, vurderer myndighederne, og derfor skal forlade landet på lørdag.

Hendes eks-svigerfar og tidligere lektor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, Søren Harck, fortæller han til Politiken, at myndighedernes håndtering af sagen er uden for ret og rimelig:

Hun har været her i 11 år. Hun får en måned til at pakke hele sit liv ned. Hvad er det for en måde at behandle et menneske på? Efter vores begreber om ret og rimelighed er det oprørende og helt uanstændigt – og jeg har svært ved at fatte, hvem der har udtænkt et sådan vilkår.

Læs hele historien her.

Related Posts

Den ukrainske særlov forlænges til 2025

Lasse Grenvald

Katastrofen i Libyen bliver større dag for dag

Marco Guldmann

Udvisningstruede søskende får opbakning fra endnu en folketingspolitiker

Lasse Grenvald

Indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda

Marco Guldmann

Beskæftigelse kan være med til at forebygge negativ social kontrol

Marco Guldmann

Søskendepar studerer til arkitekt og læge: Nu kan de udsendes til Syrien, fordi de ikke er i arbejde

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline