Integration Nyheder

Nu træder EU-udvalg til: Få så den dreng hjem

EU-Parlamentets klageudvalg opfordrer Danmark til hente den seksårige danske dreng hjem fra fangelejren i Syrien, uagtet om hans mor samtidig måtte komme med.

Det er ikke gået ubemærket hen i EU, at Danmark fortsat ikke har fået det sidste danske barn ud af den berygtede al-Roj-lejr i Syrien. Barnet, en seksårig dreng, bor i lejren sammen med sin mor og moster, og selvom den danske regering har tilbudt at hente drengen hjem, nægter de samtidig har evakuere drengens mor og opfordrer hende i stedet til at lade sig adskille fra sin søn, for at sikre hans ve og vel.

Situationen har onsdag fået EU-Parlamentets klageudvalg til at komme med en henstilling i form af et brev til Danmark om at følge blandt andet Spaniens eksempel og hente drengen såvel som hans mor hjem.

Brevet er desuden sendt til EU’s udenrigschef, spanske Josep Borrell – det oplyser udvalgets formand Dolors Montserrat, der ligeledes er spanier.

Læs også: Regeringen lægger ansvaret for det sidste syriensbarns skæbne over på hans mor

Konkret henviser udvalget til en tidligere sag om spanske børn, der på trods af massiv debat hjemme i Spanien endte med at få lov a returnere til landet sammen med deres mødre.

At Josep Borrell er blevet inddraget i sagen skal ifølge Dolores Montserrat ses i lyset af, at han i sin tid spillede en rolle i at få de spanske børn hjem fra de syriske lejre.

Han er selvfølgelig selv spanier. Men jeg tænker, at han måske kan træde til her og hjælpe den danske regering, så barnet kan komme hjem til Europa, forklarer Dolors Montserrat.

“Det bedste, vi kunne opnå i dag”

EU-Parlamentets klageudvalg har ingen juridisk kompetence, hvorfor de ikke kan gå ind og kræve bestemt handling fra Danmark i den givne sag. Deres henstilling alene er er dog nok til at vække glæde i foreningen Repatriate the Children – Denmark. En organisation, der arbejder for at få de danske børn hjem fra Syrien. Overfor TV 2 udtrykker talsperson Natascha Rée Mikkelsen tilfredshed med henstillingen.

Vi er enormt glade for, at man går videre med sagen. Det var det bedste, vi kunne opnå i dag. Udvalget kunne have valgt at lukke sagen, men man vælger at lave en henstilling om, at Danmark skal tage børn og mødre hjem. Det er vi sindssygt glade for, udtaler Natascha Rée Mikkelsen.

De seneste dage er bølgerne gået højt herhjemme om, hvem der bærer det afgørende ansvar for at får drengen hjem, så han kan komme i behandling for en lang række dårligdomme, han lider af. Regeringen mener, at deres tilbud om at evakuere drengen alene er tilstrækkelig en håndsrækning til familien, mens blandt andet familiens advokat Knud Foldschack finder det utilstedeligt at forsøge at tvinge barnets mord til at lade sig adskille fra sin søn, hvis hun ønsker, at han skal få det bedre helbredsmæssigt.

De nærmere detaljer i sagen kan læses i de seneste dages nyhedshistorier om emnet, blandt andet advokatens angreb på udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen herunder:

Related Posts

Kan løse racismeproblem på få måneder

Marco Guldmann

Taliban anklaget for at begå forbrydelser mod menneskeheden i ny rapport

Lasse Grenvald

EU-landenes fælles indsats mod migrantstrømme har lidt skibbrud: Nu truer parlamentsvalget

Lasse Grenvald

Tager imod rekordmange migranter

Marco Guldmann

Anonymiserede jobansøgninger skal være med til at gøre op med etnisk diskrimination

Marco Guldmann

Syriensbarns advokat svarer Løkke igen: Det er noget middelaldervrøvl

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline