Står det til Mikkel Bjørn fra Nye Borgerlige skal der i højere grad skeles til ansøgeres nationalitet, når der skal gives danske statsborgerskaber.
Da Nye Borgerliges nyvalgte folketingsmedlem Mikkel Bjørn i sidste uge blev offentliggjort som værende den nye formand for Indfødsretsudvalget på Christiansborg, skabte det røre flere steder, da Bjørn tidligere er kommet med særdeles kritiske ytringer mod især muslimske indvandrer.
Han har da også dårligt nok fået sat sig til rette i udvalgets formandsstol, før hans ideer for udvalgets fremtid skaber nye overskrifter.
Denne gang er det en udtalelse til Ritzau om, at han er klar til at lade ansøgeres nationalitet have en betydning, når der skal træffes afgørelse om statsborgerskab.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har markant dårligere erfaring med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, end vi har med andre lande, udtaler Mikkel Bjørn til Ritzau og uddyber overfor Politiken:
Så for mig er erfaringen på baggrund af det land, som folk søger fra, et af de parametre, jeg er nødt til at holde mig til, når jeg skal vurdere, om jeg skal give et statsborgerskab.
Læs også: Nye Borgerlige-politiker bliver ny formand for Indfødsretsudvalget
Han er overordnet kritisk over for, hvad han kalder et “massetildelingssystem” i udstedelsen af statsborgerskaber. Og det er især muslimer, der står til at blive vejet ekstra nøje, hvis det står til den nyvalgte udvalgsformand.
Med den nuværende situation synes jeg, at vi har så dårlige erfaringer med at give statsborgerskab til folk fra islamiske lande, at med mindre vi får en model, hvor jeg kan få større indsigt i folks holdninger, synspunkter og værdier, så vil jeg have svært ved at forsvare at give statsborgerskab til folk, jeg ikke ved mere om, forklarer Mikkel Bjørn.
Lover at skelne mellem parti- og udvalgspolitik
Udtalelserne har allerede medført kritik fra flere sider. Mest bemærkelsesværdigt er muligvis svaret fra Mikkel Bjørns næstformand i Indfødsretsudvalget, Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. På Twitter udtrykker hun sin mishag over Mikkel Bjørns udtalelser, som hun aktivt vil give kamp til stregen.
Også Enhedslistens udlændingeordfører Leila Stockmarr finder Mikkel Bjørns udtalelser om ikke at udstede statsborgerskaber til muslimer foruroligende.
Selv mener Mikkel Bjørn ikke, at det er diskriminerende at kigge på ansøgeres nationalitet, når der skal udstedes statsborgerskaber.
Det er noget notorisk vrøvl. Det at forholde sig til de parametre, der gør sig gældende for folk, som søger om statsborgerskab, er hele essensen af Grundlovens ånd. Det er det, der ligger i, at statsborgerskab gives ved lov, påpeger Mikkel Bjørn.
Han lover dog at skille sine personlige holdninger og udtalelser fra dem, han foretager som udvalgsformand, hvor han fungerer som talerør for hele Indfødsretsudvalget.
Det er klart, at når jeg udtaler mig som formand for Indfødsretsudvalget, så udtaler jeg mig på vegne af Indfødsretsudvalget og dermed de holdninger, der bredt er repræsenteret der, forklarer Mikkel Bjørn og tilføjer:
Og når jeg så udtaler mig på vegne af mit parti, så er det selvfølgelig i overensstemmelse med mine egne holdninger til indfødsretsspørgsmål.
Udover Mikkel Bjørn og Helene Liliendahl Brydensholt som henholdsvis formand og næstformand består udvalget af yderligere 15 folketingsmedlemmer, hvoraf Socialdemokratiet er repræsenteret med seks medlemmer, mens Venstre og Danmarksdemokraterne begge har to medlemmer i udvalget. De øvrige folketingspartier er hver repræsenteret ved ét partimedlem.