Tre europæiske professorer kritiserer nu Danmarks ageren i sager om tildeling af statsborgerskaber og kalder politikernes magtsuverænitet en forældet praksis.
Danske politikere har alt for meget magt når det kommer til at afgøre, hvilke personer der skal tildeles dansk statsborgerskab. Det mener en række udenlandske professorer, der nu åbent kritiserer Danmarks måde at behandler sager om tildeling af statsborgerskaber på.
Det er nemlig hverken politikerne pålagt at forklare sig eller referere til særlige love, når det skal besluttes, om en person ska have dansk statsborgerskab eller ej. I stedet kan de stemme udelukkende efter egen, personlige overbevisning – hvilket er en praksis, der ikke gør sig gældende i noget andet EU-land.
Det har nu fået tre professorer på tværs af EU til at advare om, at så stor personlig magt til politikerne i de såkaldte dispensationssager risikerer at medføre brud på menneskerettighederne grundet sin vilkårlighed.
Én af disse professorer er belgiske Patrick Wautelet, der er juraprofessor ved Universitet i Liège.
Jeg ser det som et levn fra det 19. århundrede, og det burde ikke forekomme i en retsstat i dag, udtaler Patrick Wautelet overfor Altinget.
Til sammenligning har man i et land som Rumænien afskaffet en sådan magtfuldkommen praksis for længe siden, ligesom man i lande som Belgien og Holland ligeledes har reformeret de politiske procedurer på området. Det forklarer professor emeritus i komparativ ret fra Maastricht Universitet, René de Groot, der samtidig ikke tøver med at give den danske praksis stemplet “meget bemærkelsesværdig”.
Læs også: Udlændinge- og Integrationsministeren: Nye tiltag skal på bordet
Heller ikke professor Maarten Vink fra Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien lægger fingre imellem, når den danske praksis skal vurderes.
I dag afspejler denne skønsmæssige procedure udført af politikere i Danmark en forældet praksis i Europa, forklarer han til Altinget.
Spørger man den danske udlænding- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek kommer det hele ned til et spørgsmål om personlige holdninger til et system, der er nærmere beskrevet i Danmarks Riges Grundlov.
Man kan have forskellige holdninger til, om det er hensigtsmæssigt, men det er nu en gang sådan, det er beskrevet i Grundloven, og det er ikke lige noget, man kan ændre med et fingerknips, understreger ministeren
Hvert år bliver der behandlet et sted mellem 200 og 500 såkaldte dispensationssager om statsborgerskab i Danmark. Det er disse sager, der er genstand for en praksis, hvori politikerne i højere grad kan følge egen overbevisning end et sæt gældende regler eller parametre.