Hvis en række betingelser er opfyldt, kan De Radikale ikke nægte at indgå en politisk aftale med regeringen, der indbefatter et modtagecenter i Rwanda.
På et kaotisk pressemøde tilbage i november, blev den Radikale folketingsgruppe flere gange spurgt ind til, om de fuldstændigt kunne udelukkes, at partiet ville støtte en regering, der arbejder videre med planerne om et modtagecenter i Rwanda. Efter flere vævende svar fra partiformand, Martin Lidegaard, skar næstformand, Samira Nawa, det ud i pap:
Ja. Det er fuldstændig udelukket. Det har vi sagt igennem hele valgkampen, lød det dengang fra Samira Nawa.
Partiets holdning blev efterfølgende cementeret på bedste folkeskolevis, da medlemmerne blev bedt om at række hånden i vejret, hvis de mente, at der var tale om et ultimativt krav til regeringen om at gå videre med Rwanda-planerne. Her rakte samtlige medlemmer en hånd i vejret.
I forbindelse med det nye regeringsgrundlag fortalte Lidegaard dog til Politiken, at partiet havde droppet dets ultimatum om, at de ikke ville støtte op om en regering, der arbejder på etableringen af et modtagecenter i Rwanda.
Hele spørgsmålet omkring et modtagecenter i Rwanda har været kilden til interne spændinger i De Radikale og mellem partiet og regeringen, der dog i forbindelse med regeringsforhandlingerne, som De Radikale af uransagelige årsager valgte at træde ud af, fandt frem til en form for kompromis.
Udlændinge- og integrationsordfører, Christian Friis Bach (RV) fortæller nu til Ritzau, at De Radikale, hvis en række betingelser er opfyldt, ikke vil udelukke at indgå i en politisk aftale med regeringen, der omfatter et modtagecenter i Rwanda:
Det kan man ikke udelukke. Hvis de betingelser er der, ja, så kan det ikke udelukkes, udtaler Christian Friis Bach.
Det vigtigste for Friis Bach er, fortæller han, at det bliver bæredygtige løsninger, hvor man sikrer ruter og har sikre tredjelande med ordentlig asylbehandling.
De Radikale arbejder i øjeblikket på nye modeller for bæredygtige løsninger indenfor migration. De løsninger, fortæller Friis Bach til Ritzau, omfatter også modtagecentre i tredjelande, med inspiration fra den såkaldte ”Tyrkiet-model”, hvor EU betaler Tyrkiet for at huse migranter.