Nyheder

Radikale vil vælte alle regeringer, der vil lave modtagecenter i Rwanda

Både S, V og K er positive overfor at åbne et modtagecenter i Rwanda, men de skal ikke regne med opbakning fra Radikale Venstre.

I sidste uge var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i Rwanda, for at møde de rwandiske myndigheder og arbejde sig tættere på, at åbne et modtagecenter for asylansøgere i landet. Så sent som i fredags vedtog Danmark og Rwanda en erklæring om, at asylsystemet i dag er dysfunktionelt, og at der er behov for nye løsninger, bl.a. i form af en fælles ambition om at etablere en mekanisme for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda.

Vi står også i en tid, hvor et kommende folketingsvalg rykker tættere på, bl.a. fordi de Radikale har truet med at vælte regeringen, hvis de ikke udskrev valg, fordi de Radikale mener, at der er brug for en bredere regering med både blå og røde partier.

Nu melder de Radikale ud, at de har i sinde at vælte en hvilken som helst regering, der vil arbejde for at etablere et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda – eller andre lande uden for Europas grænser. Det står i stærk kontrast til tidligere udmeldinger om et bredt samarbejde over midten, da både Venstre, Konservative og Socialdemokratiet er positivt stemte for at åbne et center i Rwanda.

Vi kan ikke støtte eller være del af en regering, der arbejder videre med denne her danske enegang om at give folk asyl i Rwanda i stedet for i Danmark, Det fortæller de Radikales politiske ordfører Andreas Steenberg i et interview med Børsen.

Udmeldingen står i kontrast til en tidligere udtalelse fra partiets formand, Sofie Carsten Nielsen, hvor hun afviser, at et modtagecenter i Rwanda, vil kunne stå i vejen for en bred regering hen over midten:

Det er forsimplet og forkert, at fordi vi, Radikale Venstre, ikke vil være med til at oprette en lejr i Rwanda, så evner Radikale Venstre ikke at være med til at bygge bro på tværs af rød og blå i dansk politik, udtalte hun på Folkemødet i år.

Skulle denne regering eller den næste gøre en realitet ud af planerene om et at placere et modtagecenter i Rwanda, kan de forvente at EU-Kommissionen vil kigge aftalen efter i sømmene, risikerer at blive smidt ud af Dublin-forordningen og/eller få en stor bøde.

Foto: Steen Brogaard

Related Posts

Tvangsflyttede beboere hiver boligforening i Højesteret

Lasse Grenvald

Tribuneafsnit lukket til Danmarks kamp på grund af racisme

Lasse Grenvald

Lyver Kaare Dybvad om forhandlinger?

Marco Guldmann

Regeringen dropper planer om tvangsfordeling af folkeskoleelever

Marco Guldmann

Råbte “abe” efter fodboldspiller: Nu er han straffet

Lasse Grenvald

Messerschmidt tordner: “Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød”

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline