Den nye SMV-regering har bedt myndighederne om at foretage et nyt beslutningsgrundlag. Når det ligger klart, vil regeringen tage stilling til Syrien-børnenes situation.
Det er netop kommet frem, at regeringen har adspurgt myndighederne om nye oplysninger omkring de danske børn, der sidder tilbageholdt i syriske fangelejre sammen med deres mødre.
De nye oplysninger, skal danne beslutningsgrundlag for regeringens stillingtagen til den omdiskuterede sag.
Det kom frem, da Ritzau fangede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), på vej til et EU-møde i Bruxelles.
Det er en af de sager, som ikke blev diskuteret i bund, da vi forhandlede regeringsgrundlaget. Og jeg har ligesom andre set TV2’s reportager hen over weekenden.
Jeg kan sige, at sagen nu har været drøftet i regeringen. Og vi er enige om at bede de relevante myndigheder – og dem er der en del af – om at belyse sagen og oplyse beslutningsgrundlaget, siger Lars Løkke Rasmussen.
Inden regeringsdannelsen har Løkke være skarp i sin kritik, af den daværende Socialdemokratiske regering, som han mente fejlede, når de ikke hentede børnene hjem.
Danske børn er danske børn – og de skal hjem! Om nødvendigt må deres mødre følge med, har Løkke tidligere udtalt.
Der har derfor ikke tidligere været enighed mellem S og M om hvorvidt mødrene skal kunne følge med deres børn hjem, men som Løkke slår det fast i dag, så vil regeringen træffe en beslutning, når man har indhentet de nyeste oplysninger fra de relevante myndigheder.
Det arbejde er sat i gang. Og når vi har et opdateret beslutningsgrundlag. Så vil regeringen tage en regeringsposition i denne sager, slår Løkke fast.
Det nævnes ikke, hvor myndighederne forventes at være klar med et opdateret beslutningsgrundlag.