Ansøgere til dansk statsborgerskab skal fremover blive bosiddende i Danmark frem til, at de erhverver sig dansk statsborgerskab, fremgår det af et nyt lovforslag fra regeringen.
I går fremlagde regeringen en ny lovændring, der betyder at ansøgere til dansk statsborgerskab skal have registreret bopæl i Danmark, inden ansøgeren deltager i grundlovsceremonien, som er den sidste del af processen for at opnår statsborgerskab.
Som reglerne er i dag, kan ansøgere godt bo i et andet land, når de deltager i ceremonien. Sådan skal det dog ikke være fremover, hvis det står til regeringen, der ønsker at skærpe bopælskravet for visse personer.
Det er ikke alle og enhver, der hverken kan eller skal have dansk statsborgerskab. Det er stort, når man bliver tildelt det, og når det sker, så betyder det, at man gerne vil være en del af Danmark. Derfor stiller vi allerede en lang række store krav. Og derfor skal man selvfølgelig også bo her i landet, når man bliver dansk, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), i forbindelse med lovforslaget.
Sådan har det ikke været indtil nu. Der har man kunnet flytte til udlandet dagen efter, at Folketinget har vedtaget et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det vil vi lave om. Frem til du giver håndtrykket til ceremonien, skal du bo i Danmark. Det er sund fornuft. Derfor er jeg meget glad for, at vi præsenterer dette forslag til lovændring.
Hvor stort et problem, det rent faktisk er, at folk bor i udlandet i forbindelse med ansøgningen, og hvor mange personer stramningen derved vil ramme, er svært at svare på.
Det er ikke noget højt antal af folk, men vi får løbende eksempler, derfor synes, vi det er naturligt at sige, siger han om kravet.
For mig handler det også om princippet i at sige, at det er mærkværdigt, hvis man søger dansk statsborgerskab, at man så flytter ud af landet, efter at man har fået meddelelsen, siger ministeren til Ritzau.
Ministeren afviser også, at der er tale om symbolpolitik, da man reelt set går ind og lukker et lille hul i systemet.
Skulle lovforslaget blive vedtaget vil det træde i kraft d. 1. juli 2023.