Nyheder

Rusland får samme status som Somalia, Eritrea og Syrien

Regeringen har valgt at følge EU’s udenrigsministre og suspendere visumlempelsesaftalen med Rusland som følge af krigen i Ukraine. Det gør det langt sværere for russere at opnå visum i Danmark.

Den socialdemokratiske regering har valgt at stramme de nationale visumregler for russiske statsborgere ved at suspendere den visumlempelsesaftale, Danmark indtil videre har haft med Rusland. Dermed følger Danmark i fodsporene på de øvrige EU-lande, som tidligere på måneden besluttede at suspendere en lignende aftale mellem EU og Rusland – en aftale, Danmark står udenfor som følge af retsforbeholdet, hvorfor regeringen har måtte træffe en selvstændig beslutning på området.

Suspensionen betyder, at borgere fra Rusland for fremtiden får sværere ved at opnå visum i Danmark, og dermed kommer Rusland i samme gruppe af lande som eksempelvis Somalia, Eritrea og Syrien.

Læs også: Opfordring til Kaare Dybvad: Konfronter Rwanda med brud på menneskerettighederne

Stramningen kommer som en konksekvens af Ruslands fortsatte krigshandlinger i Ukraine, forklarer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse:

Det er provokerende, at russere rejser til europæiske lande – blandt andet for at holde ferie – mens deres land har invaderet et frit og demokratisk europæisk land. Jeg er derfor glad for, at man i EU har vedtaget at suspendere visumlempelsesaftalen med Rusland. Det bakker Danmark op om, selvom vi ikke er med i aftalen grundet vores retsforbehold, udtaler Kaare Dybvad Bek og fortsætter:

Fra dansk side har vi derfor besluttet at suspendere Danmarks bilaterale visumlempelsesaftale med Rusland og stramme vores nationale visumregler for russere.

Læs også: Kommentar: Nej, der kommer ingen ‘befolknings-brintbombe’ sydfra

Også udenrigsminister Jeppe Kofod ser det som et betydeligt skridt i sanktionerne mod ikke bare det statslige Rusland, men ligeledes den almene russer, der indtil nu har nydt godt af visumlempelsesaftalen til frit at kunne færdes i Europa, mens deres hjemland fører krig mod et andet europæisk land.

Med de nye tiltag gør vi det dyrere og mere besværligt for blandt andet russiske turister at søge visum til Danmark og resten af EU. Det er jeg meget tilfreds med. Det er dybt provokerende at se russiske turister nyde tilværelsen på Europas strande, mens den russiske hær bomber løs i Ukraine. Med den her stramning sender vi et vigtigt signal til Putin og hans regime om, at krigen i Ukraine er helt uacceptabel og får konsekvenser på alle niveauer, siger Jeppe Kofod.

Suspenderingen af visumlempelsesaftalen, den danske såvel som den europæiske, er allerede trådt i kraft.

Related Posts

Tvangsflyttede beboere hiver boligforening i Højesteret

Lasse Grenvald

Tribuneafsnit lukket til Danmarks kamp på grund af racisme

Lasse Grenvald

Lyver Kaare Dybvad om forhandlinger?

Marco Guldmann

Regeringen dropper planer om tvangsfordeling af folkeskoleelever

Marco Guldmann

Råbte “abe” efter fodboldspiller: Nu er han straffet

Lasse Grenvald

Messerschmidt tordner: “Vi gider ikke al det med tørklæder, bederum, ramadan og halal-kød”

Lasse Grenvald

This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Accept Decline