Et kraftigt blæsevejr var skyld i, at en russisk sejler gik på grund ved Lyngvig Fyr – nu søger han om asyl i Danmark.
Det er ikke målet der er rejsen, men rejsen der er målet. Det måtte en russisk sejler sande, da han i tirsdags sejlede ud fra Sverige, med USA som mål. Desværre for manden blev ham og hans båd ramt af en voldsom blæst tirsdag, der tvang sejlbåden på grund ud for Lyngvig Fyr, lidt nord for Hvide Sande. Den 49-årige russiske mand var noget omtumlet og meget kold, da han fik kontakt til en tysk familie, der holdt ferie på den jyske vestkyst. De kontaktede de danske myndigheder, og nu har manden søgt om asyl i Danmark, det fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum til TV2.
Politiet har derfor, som de som udgangspunkt gør, når folk beder om asyl, givet manden en togbillet og sendt ham i retning af Center Sandholm på Sjælland, hvorfra man vil tage sig af den videre behandling af mandens asylsag.
Den 49-årige russiske statsborger, har forklaret til politiet, at han har opholdt sig i Ukraine i en længere periode, men var lykkes med at komme til Sverige hvorfra han havde sat kursen mod Spanien, for så at tage videre derfra til USA. Men den plan gik altså i vasken, da vinden var får hård og tvang båden i land i Danmark.
Russere har ikke, på trods af krigen i Ukraine, nemt ved at få opholdstilladelse i Danmark, det har vi på vinkel360 tidligere skrevet om:
I skrivende stund befinder båden sig stadig på stranden ved Lyngvig Fyr, men politiet opfordrer forbipasserende til at ikke at stige ombord i båden:
Det er både ulovligt og farligt, og derfor vil vi kraftigt opfordre folk til at holde sig væk, selvom det kan være fristende at stige ombord, lyder det fra Simon Skelkjær, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.